Af Ingelise Aarøe Petersen, formand for Dansk Ornitologisk Forenings Københavnsafdeling (DOF København)
Haves: Natura 2000-område på Kalvebod Fælled – en af Danmarks vigtigste lokaliteter for ynglende vadefugle – en lokalitet, som kun blev reddet af en mere målrettet forvaltningsindsats.
Ønskes af aftalepartierne bag den Grønne Trepart: En ”bynær naturnationalpark” på Kalvebod Fælled, med nye naturoplevelser og et rigere friluftsliv, med en samlet strategi for natur og friluftsliv. Ole Birk Olesen (LA) citat: ”Det er et område, der ikke bliver brugt til byudvikling, men som heller ikke bliver forvaltet korrekt i forhold til ægte værdifuld natur. Så lige nu er det bare spild af gode arealer”.
At betegne Kalvebod Fælled som ”et spild af gode arealer” må bero på et manglende kendskab til området og dets store naturmæsssige værdi, og til dets historik og forvaltning.
Færre vadefugle Et kommende naturnationalparkprojekt indebærer, at den målrettede naturpleje skal erstattes af helårsgræsning med lavt græsningstryk, og uden indre græsningsfolde. Dette vil med stor sandsyn-lighed føre til en øget opvækst af bl.a. birk, pil og havtorn, som man så det i 1980’erne og 1990’erne, hvor der kun var ”helårsgræsning” med dådyr. Store områder vil slet ikke blive græsset, da de få dyr vil foretrække kun at være i nogle bestemte områder, og resten dermed gro ud af strand-engstilstanden. Det vil med stor sikkerhed føre til et fald i bestanden af ynglende vadefugle, som ellers var gået frem, efter mange års målrettet forvaltningsindsats. En forventet øget publikums-færdsel på engene som følge af nedtagningen af de indre hegn vil yderligere påvirke fuglelivet negativt.
Fuglemæssigt får vi ikke noget mere “dyrebart” i erstatning med den ændring af habitat, som opvækst af træer og buske vil medføre. Flere af de arter, der kan risikere at blive negativt påvirket af at arealerne ændrer karakter, er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området, som Kalvebod Fælled er en del af. Modsat er de arter der kan trives i et kratpræget mosaiklandskab udbredte arter, som i forvejen har gode forhold i den bynære natur.
Inddæmmet havbund Vi må minde om, hvad Kalvebod Fælled er for et naturområde. Ikke et gammelt, varieret overdrevslandskab, der egner sig fint til vildgræsning (som f.eks. Amager Fælled), men et stykke ind-dæmmet havbund, hvor vandstanden holdes kunstigt lavt ved pumpning, og hvor den naturlige salt- og bølgepåvirkning, der kunne holde tilgroning tilbage, mangler.
Den bynære naturnationalpark er nu politisk vedtaget, uden en forudgående høring eller debat om rammer eller fornuft i ideen. End ikke Naturstyrelsen, som forvalter området i overensstemmelse med de fastlagte bestemmelser, var vidende om beslutningen.
Symbolpolitik DOF København er ikke modstandere af, at man – også på Kalvebod Fælled – arbejder med tiltag, der giver mere plads til naturlige, dynamiske processer, som i højere grad end den forvaltning, der praktiseres i dag, tilgodeser bl.a. planter og insekter. Man kan imidlertid ikke se bort fra, at området rummer arter, som har svært ved at finde andre levesteder, hvis deres livsvilkår i området forringes. Vi må ikke gennem en driftsændring, der måske mere har karakter af symbolpolitik, sætte den fremgang for engfuglene, der er opnået på Kalvebod Fælled, over styr. Derudover er vi ikke i tvivl om, at der på store dele af arealerne slet ikke kan gennemføres afgræsning i vinterperioden af den simple grund, at der er for meget vand på arealerne.
Forsøgsprojekt I stedet vil vi foreslå, at det gennem forsøgsprojekter afklares, hvor og under hvilke forhold man kan berige områdets natur med de elementer, som indgår i naturnationalpark-konceptet, herunder områder med helårsgræsning. Her vil det også være relevant at inddrage valg af arter og racer, der er egnet til afgræsning af fugtige lavbundsområder som Kalvebod Fælled. Et sådant forsøg må bl.a. omfatte overvågning af ændringer i vegetationens struktur og artssammensætning, ændret publikumsfærdsel samt artssammensætning og ynglesucces hos fuglene. Endvidere er det også afgørende, at der i sådan et projekt tages højde for effekten af de 10.000’ere af bramgæs, der hvert efterår og forår fouragerer på engene og efterlader dem helt nedbidte i foråret.
Dokumentation DOF København kan gennem løbende overvågning af fuglelivet dokumentere, at Kalvebod Fælled i dag er en af Danmarks vigtigste lokaliteter for ynglende vadefugle.
For flere arter af vadefugle er det lykkedes at vende tilbagegang til fremgang (klyde, vibe, stor præstekrave, rødben m.fl.) pga. en målrettet forvaltningsindsats, som tilgodeser den for eng-og vadefugle optimale driftsform med store, åbne, græssede engarealer med få træer. Dette samtidig med at Kalvebod Fælled er et af de mest besøgte naturområder i landet.
I 2024 ynglede der ikke mindre end 720 par vadefugle på Kalvebod Fælled. Og det er gradvist lykkedes at bringe vibebestanden op fra ca. 50 par i 1994 til nu 399 ynglepar – en af landets allerstørste bestande – takket være Naturstyrelsens målrettede forvaltningsindsats for vadefugle i de sidste 20 år.
Vadefuglene er en af Danmarks mest truede artsgrupper af ynglefugle. Samlet set udgør enge og strandenge, som er deres foretrukne ynglebiotoper, i dag kun ca. 4 % af Danmarks samlede areal. Og det er yderligere kun en ganske lille andel af dette areal, som udgøres af store, sammenhæn-gende og åbne arealer som på Kalvebod Fælled. Samtidig er de kystrugende vadefugle presset af forstyrrelser, da der ikke længere findes ret mange uforstyrrede kystområder, hvor de kan yngle i fred. Samlet har det betydet en stor tilbagegang generelt for Danmarks ynglende vadefugle.
Kalvebod Fælled er et af Østdanmarks største strandengsområder. Den er del af et Natura 2000-område, hvor udpegningsgrundlaget både er denne truede naturtype og de arter der er knyttet dertil. Kalvebod Fælled er også omfattet af Naturstyrelsen handlingsplan for truede engfugle, som omhandler Danmarks 25 vigtigste engfuglelokaliteter. Kun tre af disse ligger udenfor Nord- og Vestjylland. Kalvebod Fælled er endvidere fredet (med en tilhørende plejeplan som opfølgning af fredningen), vildtreservat, beskyttet naturtype efter naturbeskyttelseslovens § 3 og senest en del af Naturpark Amager.
Kalvebod Fælled er også et af Danmarks bedste steder for rastende andefugle med årlige antal for pibeand, krikand og troldand på over 2000. Pibeand fouragerer tit på engene, hvor de er afhængige af afgræsning for at holde øje med rovfugle. Pibesvane bruger tit området både forår og efterår som nærmeste rasteplads til og fra overvintring i Sønderjylland.
Storspove og småspove overnatter i antal på op til hhv. 300 og 100 i Klydesøen. Om dagen spreder de sig ud og fouragerer spredt ud over de åbne enge på hele Kalvebod Fælled. For småspove er det det højeste antal i Danmark, der ses uden for Vestjylland. Hjejle optræder årligt i antal på flere tusinde, hvor de har forskellige dagrastepladser rundt i området. Så er der den lille, truede vadefugl kærløber, der har sin eneste faste rasteplads i Danmark uden for vadehavsområdet på Kalvebod Fælled.
De store mængder vandfugle tiltrækker rovfugle, flere vandrefalke ses i vinterhalvåret og havørn har slået sig ned som ynglefugl i området, hvilket var højst uventet i et område med så meget menneskelig færdsel. Der er også en fælles overnatningsplads for blå kærhøg, der har været der i flere årtier, hvor der hvert år ses over 10 fugle. I dagtimerne spreder de blå kærhøge sig ud over Kalvebod Fælled og fouragerer. Kalvebod Fælled har i det hele taget stor betydning som rasteplads for mange fuglearter.
