Hvor er kunsten, der giver Ørestad Syd sjæl?

Af Jóhannes Miðskarð

De seneste uger har jeg cyklet rundt i Ørestad Syd. Med nysgerrige øjne og et åbent sind har jeg ledt efter de statuer, gavlmalerier og kunstværker, der ofte giver en bydel identitet og karakter.

Resultatet? Jeg har fundet én statue. Og ét kunstværk lige uden for Ørestad Syds grænse.

Resten – tomt.

Det fik mig til at stille et simpelt, men vigtigt spørgsmål: Hvor er kunsten, der kunne have været med til at give vores bydel sjæl?

Kunst som byens hukommelse og spejl
Offentlig kunst er meget mere end pynt. Den er byens hukommelse og spejl. Kunst fortæller historier, vækker følelser og skaber fælles referencer. Tænk på Nørrebros farverige gavlmalerier, der afspejler områdets mangfoldighed. Disse værker gør noget ved os som borgere – de giver os steder at mødes, samtaler at tage, og identitet som fællesskab.

“Den store udveksler” er skabt af Hein Heinesen (f.1935) og blev opstillet af By og Havn ved Stævnen i Ørestad Syd i 2005. Den er del af en trilogi der står langs metrolinien. De andre to er Per Kirkeby’s “Muren” i Ørestad Nord og Bjørn Nørgaards “Kærlighedsøen” ved Vejlands Allé.

Hvad har Ørestad Syd?
En bydel, hvor alt stadig føles nyt, hvor arkitekturen er markant, og naturen i Kalvebod Fælled ligger lige uden for døren. Men også en bydel, hvor der mangler de små og store kunstneriske spor, som kan skabe sjæl og sammenhæng.

Manglen på kendemærker
Når jeg cykler mellem bygningerne, ser jeg store, blanke facader, der næsten råber på gavlmalerier. Åbne pladser, hvor skulpturer kunne stå som pejlemærker og invitere til ophold. Små hjørner, hvor overraskende kunstværker kunne skabe poesi i hverdagen.

Men der er foruroligende lidt. Og det gør, at Ørestad Syd kan føles identitetsløs.

Hvem har ansvaret?
Er det By & Havn, som har stået for udviklingen af Ørestad? Grundejerforeningerne? Lokaludvalget? Københavns Kommune?

Eller er det måske netop fraværet af et klart samarbejde mellem disse aktører, der har gjort, at kunsten ikke er blevet prioriteret?

Som beboer kan jeg ikke gennemskue det. Men jeg kan mærke tomrummet.

Hvorfor det haster
At få kunsten ind i Ørestad Syd handler ikke kun om æstetik. Det handler om at skabe en levende, menneskelig bydel. Kunst fungerer som sociale knudepunkter, hvor mennesker mødes og taler sammen. Den kan give bydelen fortællinger, som både nuværende og kommende beboere kan spejle sig i.

De næste år vil endnu flere flytte til Ørestad Syd. Hvis vi ikke allerede nu arbejder på at få kunsten ind, risikerer vi at blive en bydel, hvor alt er funktionelt, men intet er poetisk.Æ

Hvad kan vi gøre?
Der findes mange gode eksempler fra andre bydele i København og fra andre storbyer: Midlertidige kunstprojekter, der siden er blevet permanente. Partnerskaber mellem kommune, kunstnere og lokale borgere, som har givet liv til pladser og gader.

Kunne noget lignende ske i Ørestad Syd? Kan vi skabe en vision for kunst i byrummet – sammen?

For kunsten giver en bydel sjæl. Den giver os historier at fortælle – til hinanden og til dem, der besøger os. Den gør vores omgivelser til mere end mursten, glas og asfalt.

Ørestad Syd fortjener også en stemme. Og kunsten kan hjælpe os med at finde den.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel     Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve
Translate »