Hovedstadens Beredskab var onsdag “massivt” til stede ved Njals Tårn på Faste Batterivej efter meldinger om røg i højhuset. Det skrev Hovedstadens Beredskab på X.
Første tilbagemelding lød på ild i noget byggeaffald oppe i højhuset. Beredskabet indsatte røgdykkere.
“Umiddelbart har vi styr på det. Det er ikke så voldsomt, men det er et komplekst sted. Vi er stadig massivt til stede for en sikkerheds skyld, det er vi altid når det er højhuse. Det kan godt se lidt voldsomt ud køretøjsmæssigt,” sagde operationschef Peter Ørnbo til Ekstra Bladet.
Højhuset er ikke beboet. Byggeriet blev standset i 2020 da dele af fundamentet var lavet af ulovlig genbrugsbeton.