Ingen både i Syd næste år

Vandlauget udlåner hvert år – fra maj til oktober – både og kajakker i Ørestads søer og kanaler.

Nu er det blevet efterår, og bådene er taget op for i år. Men i 2026 vil der ikke være udlån af både i Ørestad Syd. Det skyldes “gentagne brud på Vandlaugets retningslinjer samt hærværk på nøgleboksen, tyveri af nøgler og støjklager”, skriver orestad.net.

Hen over sommeren har Vandlauget desuden brugt megen tid på at hente bådene forskellige steder i søerne, hvor de har flydt rundt eller er blevet efterladt. Vandlauget vil nu forsøge at finde en bedre og mere holdbar løsning end det nuværende nøglebokssystem. 

Bådene i Ørestad Nord vender tilbage som planlagt i maj 2026.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel     Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve
Translate »