Amager Vest Lokaludvalg er bekymret for de uløste trafikale problemer på Vejlands Allé. Det skriver udvalget i et høringssvar til lokalplanen for det nye boligområde Bella Center Nord.
Med de kommende beboere i Fælledby vil lokalplanen betyde at der vil være boligområder på beggesider af den befærdede vej.
“Presset på vejen vil stige markant, men der er endnu ingen konkret løsning, skriver lokaludvalget.
“Manglen på sikre skoleveje for de mange børn i området er særligt kritisk, ligesom den øgede trafikstøj og luftforurening kan forringe livskvaliteten for både nuværende og kommende beboere”.
Lokaludvalget mener at den nye lokalplan bør sikre lavere hastigheder, bedre overgangsmuligheder og en helhedsorienteret trafikplan for området.
På et borgermøde om problemet 15. januar 2025 blev der efterspurgt løsninger.
“Men kommunen henviste til det igangværende analysearbejde vedr. Trafikplan Amager – uden klare svar,” skriver lokaludvalget i sit høringssvar.