Irma Hünerfauth og Speaking Boxes på Simian

Simian på Kay Fiskers Plads præsenterer Speaking Boxes, den første posthume soloudstilling af den tyske kunstner Irma Hünerfauth (1907-1998). Sideløbende og i dialog med Hünerfauths værker vises et video- og filmprogram ‘Planned City Cinema’.

Udstillingen som åbner 19. maj samler hendes værkserie af komplekse kinetiske multimedieobjekter, der blev skabt fra begyndelsen af 1970’erne til midten af 1980’erne. Sideløbende og i dialog med Hünerfauths værker vises et video- og filmprogram ‘Planned City Cinema’ i Simians andet udstillingsrum, der er omdannet til midlertidig biograf.

Sprechende Kästen

For en udførlig introduktion til Hünerfauths værker, giver vi ordet til Simian:

“Udstillingen udfolder kunstnerens poetiske, satiriske og kritiske refleksioner over det moderne livs sociale relationer – fremmedgørelse, kærlighed og længsel – samt hvordan sammenhængen mellem for-tællinger om fremskridt og den vestlige modernitets voldelige ressourceudvinding, har udmøntet sig i krige, miljøforurening og udryddelse.

Gennem 1950’erne og 1960’erne arbejdede Hünerfauth, der dengang studerede hos kunstneren Conrad Westphal, hovedsageligt inden for rammerne af abstrakt ekspressionisme, action painting og informalisme. 

I de turbulente år omkring 1968 vendte hun sig væk fra maleriet for i stedet at fokusere på at skabe skulpturelle objekter. Omkring dette tidspunkt førte et samarbejde med den danske komponist Ilja Bergh og den tyske kunstnergruppe Gruppe K til, at Hünerfauth i højere grad eksperimenterede med lyd, musik og feedback, som hun efterfølgende begyndte at integrere i sin kunstneriske praksis.

Fra 1970’erne og frem, arbejdede hun med detaljerede sammensætninger af forbrugersamfundets skrald i nøje komponerede i akrylglaskasser: Dele af elektriske kontakter, metalplader, knopper, ledninger og plastikaffald blandt andre ting. 

IRMAnipulations

Disse interaktive objekter, som kunstneren under pseudonymet IRMAnipulations kaldte Vibrationsobjekte (Vibrationsobjekter) og Sprechende Kästen (Talende Kasser), afspejlede den voksende interesse for den nye kybernetik og systemteori, samt betydning heraf for kunsten og samfundet.

Med udgangspunkt i sin tidligere uddannelse som svejser og sin partners baggrund som ingeniør, udviklede Hünerfauth serien Vibrationsobjekte, hvor ståltråd og andre elementer blev loddet fast til computerprintkort. 

I modsætning til det modernistiske ideal om det formalistiske objekt har disse værker en adfærdsmæssig kvalitet, der ligger i deres evne til at reagere på en ydre aktivering fra beskuerens side. 

Her er det, som værkernes navn antyder, vibrationer, der forstyrrer de tilsyneladende statiske og faste kompositioner og skaber lyd, som derefter forstærkes via forbrugerelektronik.

Metal- og plastaffald

Sprechende Kästen udvider de formelle kompositioner med narrative lag og anvender elektromekaniske kompositioner til at skabe teatralske effekter. Kombinationen af metal- og plastaffald med hverdagsgenstande fremstår som arkitektoniske eller scenografiske modeller. 

Båndoptagelser af kunstneren, der synger og reciterer digte, lignelser, formaninger eller salmer skrevet af hende selv eller andre (f.eks. den østrigske digter Ingeborg Bachmann), spreder sig ud i rummet, når de aktiveres af beskueren. 

Disse pseudomaskiner, der er fremstillet i en tid med industriel krise og tilbagegang, foregriber en ny service- og informationsbaseret økonomi og er en collage af både symbolske og

adfærdsmæssige egenskaber. I stedet for blot at være ’fortællingsbeholdere’ henleder de opmærksomheden på, hvordan både skulptur og teknologi, som teoretikeren Jack Burnham beskrev det, kan forstås som en udvidelse af en trang til at kontrollere og forme – i det mindste en begrænset del af – vores omgivelser. 

Ved at spille på deres tilfældige tilnærmelse til livsdrift, stiller disse værker spørgsmålstegn ved rationalisme og teknologideterminisme, der ligger til grund for en central ”modernitetens fetich”: den universaliserede ly-frembringende beholder, der betinger og indskrænker den menneskelige krop.

Hünerfauths Vibrationsobjekte og Sprechende Kästen er blevet udstillet internationalt, bl.a. i São Paulo, Paris, London og Lausanne. 

Dette er en af de første gange siden kunstnerens død, at de præsenteres som en samlet gruppe.”

Filmprogram

Samtidig med Speaking Boxes vises et filmprogram, som har fået titlen ‘Planned City Cinema’, og som uddyber Hünerfauths interesse for samspillet mellem naturlige og sociale systemer, både i kunsten og i samfundet som helhed, i forhold til det dominerende paradigme af udvindingsstyret udvikling. 

Der vil være værker af Union Gaucha Productions, Black Audio Film Collective, Dora Budor og Noah Barker, Harun Farocki og Pilvi Takala. 

De undersøger produktionen, opretholdelsen og medieringen af det bebyggede miljø og de ideologier, økonomier og magtforhold, der materialiserer sig heri. 

Dermed lægger de også op til refleksioner over Simians urbane omgivelser i det nybyggede Ørestad.

Irma Hünerfauth – Speaking Boxes – in dialogue with Planned City Cinema. 

Kurateret af Elisa R. Linn and Lennart Wol!

19. maj – 9. juli 2023. Fernisering: 19. maj kl. 16-22.

Åbningstider: Fredag, Lørdag, Søndag kl. 12-17.

Simian, Kay Fiskers Plads 17

www.ssiimmiiaann.org

contact@ssiimmiiaann.org

Du skal have abonnement for at læse denne artikel

Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve
Translate »