Storbyteatret GLiMT Amager inviterer til en iscenesat lydvandring i Ørestad og Naturpark Amager.
‘Hidden Spaces’ undersøger hvordan menneskeskabte byrum og fællesarealer påvirker vores måde at leve og interagere på.
Via høretelefoner oplever publikum et musikalsk soundtrack mixet med omgivelsernes lyde og stemmer. En guide fører publikum langs ruten, og undervejs udfører fysiske performere forskellige tableauer, der afspejler menneskets og samfundets udvikling. ‘Hidden Spaces’ er en del af det officielle program for Københavns Arkitekturfestival 2023.
Forestillingen kan opleves fra 8. – 24. juni 2023 – onsdag-søndag kl. 19 og 21. Billetter kan købes via www.teaterbilletter.dk. Egnet for alle uanset sprog og fra 14 år og op.
For yderligere information se glimtamager.dk








