ISEN ER IKKE SIKKER

Temperaturen ligger omkring frysepunktet, frosten ser ud til at fortsætte, og de tilfrosne kanaler og søer kan se indbydende ud. MEN det ulovligt og farligt at begive sig ud på isen.

Det oplyser Grundejerforeningsssekretariatet for Ørestads grundejerforeninger i dag.

“Hver vinter får vi henvendelser fra håbefulde børn og voksne, som meget gerne vil ud at skøjte. Men i Ørestad bliver alt regnvand fra tagene ledt direkte til kanalerne og søerne, og disse udløb gør, at vi de fleste steder ikke kan garantere for jeres sikkerhed, lige meget hvor tyk isen er”, står der i opslaget.

Sekretariatet for grundejerforeningerne i Ørestad forklarer, at selv om det er iskoldt, kan sne og is smelte i en anden takt omkring en bygning.

“Vejret skifter også en del, og temperaturen går op og ned. Når det så for eksempel regner, og når sneen på tagene smelter, bliver vandet ledt til vores kanaler og søer. Det betyder, at optøet sne blander sig med vandet under isen, og kan gøre den usikker,” forklarer driftsleder Kim Jansen.

Et enkelt sted i Ørestad er der ikke udløb fra nogen bygninger. Det er den Landskabelige Kanal i den ende, som munder ud på Amager Fælled – vest for Ørestads Boulevard. Her måles istykkelsen derfor løbende.

Grundejerforengernes sekretariat følger desuden altid Københavns Kommunes regler for sikker is. Isen skal måle mindst 16 centimeter, før den kan vurderes som sikker. Og det er kun tilladt at færdes på isen, når det er tydeligt skiltet, at man gerne må. Kan man ikke få øje på et skilt, er det med andre ord ikke tilladt at gå på isen.

Find mere information her. Foto: Grundejerforeningssektretariatet i Ørestad.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel     Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve
Translate »