Julefesterne hitter i hele bydelen

Tirsdag 3. december var der julefest for beboerne i Ørestad Nord. Festen plejer at finde sted indenfor i Tietgenkollegiet, men var i år rykket ud på Grønningen.

Vejret var mildt, og omkring 200 beboere hyggede sig omkring bålet og musikken. Her kunne familierne lave julelanterner hos arkitektduoen ‘All About A’ og der blev spillet juleswing med musikanterne Aggerbæk & Jepsen. Traktementet var varm æblegløgg og hjemmelavede honningkager. Til slut var der lanterneoptog og lystænding af Grønningens juletræ.

De fire årlige julefester i hvert Ørestad-kvarter er arrangeret af grundejerforeningerne i Ørestad, og det er tydeligt at de er blevet en fast tradition.
For eksempel mødte omkring 700 op til julefesten i Byparken i Ørestad City i sidste uge. Da selveste julemanden ankom jublede og skreg de mange hundrede børn. Den sidste julefest finder sted i dag torsdag 5. december  i Arenakvarteret.

Fotos: Bertram Julius Krogh. 

Du skal have abonnement for at læse denne artikel     Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve