Juletræstænding i UN 17 Village

I hjertet af det nybyggede boligområde UN 17 Village var cirka 50 af områdets beboere 1. december samlet til juletræstænding for at drikke varm kakao og synge december i gang. 

UN 17 Village tilbyder lidt anderledes boformer, hvor hver lejlighed er mindre, men til gengæld er der lagt vægt på gode fællesarealer. Derfor er fællesskabet en vigtig del af områdets dna. Beboerne er sammen til alt lige fra fællesspisning og selskabslokaler til hobbyrum og en byttecentral, som flittigt bliver benyttet. 

Anne-Sophie Hansen fra ejendomsudviklingsselskabet Nrep, der faciliterer fællesskaberne i UN 17 Village, oplever, at julearrangementet i gården og juletiden er med til at forstærke sammenholdet og naboskabet blandt beboerne.  

“Julen er den perfekte lejlighed til at styrke de bånd, der binder beboerne sammen i UN17 Village, og her i juletiden pibler det frem med sociale arrangementer. Man mærker virkelig, at beboerne gerne vil hinanden og fællesskabet,” siger Anne-Sophie Hansen. 

De første beboere flyttede ind i UN 17-Village i april 2023, og på nuværende tidspunkt er der cirka 230 beboere. Når landsbyen står færdig, vil der være omkring 1.000 beboere.  

Du skal have abonnement for at læse denne artikel     Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve