Kamp vs. Ledgaard

De kan godt lide hinanden og er helt enige om, at de er rygende uenige. Vi satte landskabsarkitekt Jacob Kamp og planlægningschef Kirsten Ledgaard i stævne midt i Ørestad City. Den ene frygter at Ørestad kan blive en ghetto. Den anden elsker Ørestad City nøjagtig som den er

De mødes foran VM Bjerget og begynder begge at tale, så snart de har hilst på hinan- den. Journalistens forberedte spørgsmål bliver stående på blokken, for de to kombattanter stopper først deres talestrøm to timer senere.
Jacob Kamp og Kirsten Ledgaard har meget at tale om og meget at være uenige om, når det kommer til indretningen af Ørestad, især Ørestad City. Her kommer et uddrag fra diktafonen:

Biler og metro
Jacob Kamp (J): Da jeg boede herude i tre måneder, var der bilkøer på alle vejene om lørdagen når folk skulle i Field’s.
Kirsten Ledgaard (K): Der kommer faktisk færre biler til fields, end man havde reg- net med. Og Ørestad er en by uden biler. Den er designet til kollektiv trafik, og cyklen. I brokvarterernefyldes gad- erne til randen med biler. Men samtidig er det en kvalitet for mange, at de hurtigt kan komme til og fra motorvejen. Og derfor skal der være nogle tilslutningsanlæg.
J: Man skærer byen i stykker med de store infrastrukturer. I har valgt at føre en metrodæmning og en firesporet vej (Center Boulevard, red.) igennem området. Ørestad skulle være tæt på naturen, men man har netop ikke ud- nyttet nærheden til fælleden. Man har tænkt mest på øko- nomi og infrastruktur. Og på at skaffe penge til metrobyggeriet.
K: Jeg synes det var genialt at kæde metrobyggeriet sammen med byudvikling. Altså, hvem vil undvære metroen i dag.
J: De skulle have gravet den ned.
K: Det er befriende at metroen ligger højt. Med sit flotte de- sign er den med til at skabe byen og skabe byrummene.
J: Men hvem bruger det her byrum mellem betonpillerne og ud til vejen?
K: Du har kanalerne, som du kan sidde ved, og sivegaden langs bygningerne.
J: Den larmer og hviner. K: Den er en del af byen.
J: Potentialet i at bygge en by lige ved siden af vild natur er slet ikke udnyttet.

De sociale rum
Kirksten Ledgaard: Vi har lært noget for hver Ørestad-bydel, vi har anlagt. I Ørestad Syd vil vi bygge helt op til fælleden. Men personligt vil jeg helst bo her i city. Jeg kan alt her. Jeg kan tage metroen, jeg kan komme på fælleden, jeg kan gå i parken. Og jeg er i cykelafstand fra byen.
Jacob Kamp: Ørestad er blevet planlagt på et skrivebord. Alt- ing har samme dimensioner med bilen som den mindste enhed. Jeg savner den smalle passage som løber ud i en bred plads. I brokvartererne er der meget mere rumlig variation. Rummene er igen opdelt i of- fentlige, semiprivate og pri- vate. Det giver gode sociale mødesteder. Men lige her hvor vi står (ved Det Flexible Hus, red.), er der en sidegade, som flyder over i en p-plads som løber ud i en gård. Der er ingen afgrænsninger, de rum- lige aspekter flyder sammen. K: Nej for kommunen siger at der ikke må sættes porte eller låger op, sådan er det!
J: Så lad da så kigge på, om det var den rigtige beslutning!
K: Vi har små frirum mellem husene, og strørre frirum i Byparken.
J: Byparken har et potentiale . Men – og nu får jeg endnu flere Ørestadbeboere på nakken – jeg synes simpelthen at resul- tatet er blevet dårlig landskabsarkitektur. Det bærer præg af en underlig eventgørelse, hvor alle mulige interessenters ønsker er indarbejdet.

Nørrebro
K: Du vil have tættere byggeri, men vi har altså nogle skrappe regler for lysindfald, så alle boliger har masser af lys.
J: Lokalplaner kan ændres, hvis de viser sig at bygge på dårlige ideer.
K: Og det har vi gjort. I Ørestad Nord var der krav om end- nu mere afstand. Og i Ørestad Syd har vi fået lov til at bygge endnu tættere. Men du vil ald- rig få Nørrebros baggårde. Det vil folk jo heller ikke have.
J: Jeg vil da gerne.
K: Der findes også menesker som fravælger at bo lige op ad Sankt Hans Torv. Vi skal også have steder at kede os!
J: Det er der vist masser af mulighed for her.

Byplanlægning
J: Vi har brugt tusinder af år på at bygge byer. Men så kom modernismen i 30erne, og så skulle alting lige pludselig gøres på en helt anden måde. Jeg synes at vi skal begynde at bruge erfaringerne fra de 1000 år, som gik forud, og tage det med os ind i fremtiden.
K: Det gør vi da også.
J: Tænk på, at man idag har travlt med at skabe private og mindre byrum i ghettobebyggelserne, for at skabe mere tryghed.
K: Vi traf et valg dengang. Husene er bygget nu. Du kan ikke sænke et hus eller skære et hjørne af det.
J: De første indflyttere i Gel- lerup Parken i Århus var også velstillede mennesker som var rigtig glade for de lyse dejlige lejligheder, og der var planer om butikker og institutioner. Alting var planlagt til det gode liv, så at sige. Derfor bliver vi nødt til at tage en diskussion så Ørestad ikke ender, Gud forbyde det, som f.eks. Urban- planen, som man skal bruge rigtig mange penge på at sætte i stand 20-30 år efter.
K: Ørestad City har en anden boligstruktur og den har blan- dingen med erhvervsbyggeri. Så jeg tror simpelthen ikke på at den vil være sammen- lignelig med Urbanplanen, overhovedet.
J: Vi bør hele tiden diskutere hvordan vi bygger ny by. Kan vi bygge flere kartoffelrække- huse, kan vi videreudvikle på den københavnske karré? Det her er jo i virkeligheden et to- talt brud med hvordan vi ellers bygger og bor i København.
K: Ørestad er bæredygtigt byg- geri, hvor den kollektive trafik er indtænkt fra starten.
J: Det bærer præg af, at der er solgt et antal ‘slots’ til hver de- veloper. Det giver ikke variation. Jeg mener, at det har handlet om, hvad der er lettest at sælge.
K: Vores landskabsarkitekters tankegang var, at parken skal trænge ind mellem husene og helt ud til kanalen.
J: De planer er nu 15 år gamle. Nu kan vi gå rundt herude og se byen i menneskelig skala, og træffe beslutninger ud fra det.
K: Det var altså kun ni år siden. Vi mente som planlæggere, at det var den optimale løsning. Og det synes jeg så stadigvæk at det er.
J: Det synes jeg ikke…