ØRESTADPORTRÆT: 16-årige Katarina Marina har minder om en tryg og rolig barndom i Ørestad, og i Ungeværk Ørestad har hun startet sin musik-karriere. Men ude i byen møder hun stadig mange fordomme om bydelen.
Katarina Marina er Født i Serbien, men kom til Danmark som 1-årig og har boet ved Byparken i City med sin mor, far og lillebror lige indtil familien flyttede til Tårnby for et år siden. Hun gik på Ørestad Skole indtil 8. klasse, og går lige nu Lindenborg Efterskole i Roskilde.
Men så tit hun kan, kommer hun forbi Ungeværk Ørestad, som er et tilbud til de 14-18 årige i Ørestad, hvor der blandt andet er et lydstudie. Her har hun mange venner og minder. Det var her, at hun startede med at synge og rappe.
“Da jeg var mindre spillede jeg meget fodbold i Ørestad IF – og var rigtig glad for det. I fire år var det karate, som optog mig mest. Men en dag ville jeg lave en fødselsdagssang til sin lillebror, og gik hen i lydstudiet i Ungeværk Ørestad. Jeg gik bare ind og spurgte om hjælp, og fik lavet en sang til min lillebror. Men jeg fik lyst til at lave en sang mere, og det blev bare sjovere og sjovere, og jeg lavede flere og flere sange. Jeg kunne mærke at jeg savnede at synge,” fortæller Katarina.
Ungeværket er min base
“Jeg fik at vide, at jeg kunne blive rigtig god, hvis jeg arbejdede mere seriøst med musikken, og kom ind på “Det starter med Musikken” som er en rap-skole. Og siden har jeg været rapper. Mit kunstnernavn er Marina, ligesom mit efternavn, siger Katarina, som optrådte på hovedscenen ved årets ‘Under Åben Himmel’ Kulturdag i Ørestad i september.

“Jeg nået til et sted, hvor jeg arbejder på at lave en EP, og samtidig vil jeg snart fjerne mine gamle sange fra Spotify. Jeg er et andet sted, end dengang jeg lagde de sange op, og vil starte helt forfra. Jeg er blevet bedre, og det skal være nu, hvis jeg vil bygge en ny profil op,” siger Katarina.
“Ungeværket er et rigtig, rigtig vigtigt sted for mig. Miljøet her har hjulpet mig frem som musiker. Det er her jeg møder de andre rappere. Vi er fire fra Ungeværket, som nu arbejder seriøst med musikken. Altsammen fordi folkene i studiet i Ungeværket er der for os,” siger hun.
Et trygt og godt børneliv
Katarina synes, at hendes liv i Ørestad har været trygt og godt.
“Legepladsen i Byparken var bare MIT sted hele barndommen, og senere begyndte jeg at komme meget i Field’s om eftermiddagen. Biblioteket var også et sted hvor vi hang meget ud. Som barn oplevede jeg menneskerne i Ørestad som fredelig og venlige. Det var hyggeligt. Og Ungeværket er stadig min faste base”.
Katarina var god til fodbold, og flyttede på et tidspunkt fra Ørestad IF til Amager Pige Fodbold, hvor der også var planer om at hun skulle prøve at komme til Brøndby og spille. Lige nu spiller hun også masser af fodbold på efterskolen. Men Katarina har besluttet sig. Det skal ikke være fodbolden, men musikken, hun vil bruge sin tid på.
Gymnasium og skoler: Ikke godt!
Der skal dog også være plads til uddannelse, og her vil hun søge ind på STX næste år – og måske en gang studere til psykiater eller psykolog.
“Men jeg søger ikke ind på Ørestad Gymnasium. Det gør ligesom ingen unge her i Ørestad. Den er mest kendt for sit lave karaktergennemsnit. Det er ærgerligt at det er sådan, men når ingen af mine venner vil gå der, har jeg da heller ikke lyst til det,” siger Katarina, som vil forsøge at komme ind på et andet gymnasium.
“Og når vi nu er ved det. Folkeskolerne i Ørestad har også ry for at være virkelig dårlige! Min egen oplevelse er, at der var meget mobning, og at det faglige niveau var super lavt. Der var en lærer på min skole som en dag sagde at han var træt, så eleverne måtte godt holde fri… Jeg vil sige at indskolingen på Ørestad Skole er fin nok, men når man bliver ældre, så falder det hele sammen for dem,” siger Katarina.
Ærgerligt med det dårlige ry
I det hele taget mener hun, at Ørestad stadig har et dårligt ry udenfor Ørestad.
“Der er mange fordomme om at der er meget utrygt og meget kriminalitet. Det har måske noget at gøre med skyderiet i Field’s dengang. Jeg elsker selv Ørestad, og ved at det er overdrevet og forkert. Jeg har altid været 100 procent tryg her, så det er trist at der er sådan nogle rygter,” siger hun.
Lige nu er Ørestad ikke med i Katarinas fremtidsplaner. Dertil er bydelen for stille, og hun vil opleve noget andet.
“Stilheden og roen kan også være god nogle gange. Men lige nu drømmer jeg om at komme ind at bo i København eller på Frederiksberg når jeg bliver lidt ældre. Jeg vil dog fortsat komme herude, især i Ungeværket. Det er mit anker.”








