Kildekritik i en digital tidsalder: Ørestad-elever debunker influencernes “gode” råd

På Ørestad Gymnasium har alle eleverne i 1.g derfor hvert år en temadag, hvor de traditionelle moduler erstattes med en temadag om “fake news”. Formålet er at klæde de unge på til en hverdag, hvor sandheden ofte gemmer sig bag filterbobler og smarte videoer.

I 1b, der har studieretningen bioteknologi, er den sædvanlige undervisning skiftet ud med en intensiv undersøgelse af misinformation. Eleverne bruger deres viden fra bioteknologi og ever inden for kildekritik fra historie til at efterprøve de påstande, de selv møder på deres skærme. 

Videnskab vs. influencere
Kinza Zahra Shah, Aadya Paliwal og Argyro Palama Vardouli er i gang med at undersøge, hvad der er op og ned, når det handler om solcreme og uv-stråling. De arbejder med en aktuel sag, hvor videnskabelige fakta bliver holdt op mod udtalelser fra influenceren Emil Thorup, der har sået tvivl om, hvorvidt solens stråler overhovedet er farlige.

Gruppen har brugt dagen på at tjekke UV-indeks og sammenligne sommersol med solarier. Deres konklusion er klar: Mange af de råd, der florerer på nettet, er direkte sundhedsskadelige, hvis man følger dem blindt.
”Man ved det måske godt inderst inde, men man glemmer det let. Vi unge bruger enormt meget tid på sociale medier, og med AI er det blevet utroligt svært at vurdere, hvad der reelt er sandt,” forklarer Kinza.

Isabella og Natalia undersøger kostråd og fitnessmyterpå nettet.

Kampen mod ”Brainrot” og hurtige løsninger
I en anden gruppe har Yasmin Abdiwahab Osman Rage, Umme Abiha Shah, Isabella Schack Pedersen og Natalia Al-Bacha fokuseret på kostråd og fitness-myter. De mærker selv presset fra de sociale medier hver dag.
”Mange i vores generation tyr til TikTok eller ChatGPT frem for at undersøge tingene ordentligt. Vi sammenlignede en viral video med en artikel fra en rigtig forsker. Videoen påstod, at frituremad er værre end rygning, men forskningen viste jo hurtigt noget helt andet,” fortæller Isabella.

Eleverne bruger selv begrebet ”brainrot” om det indhold, man passivt scroller forbi på YouTube Reels og TikTok. De indrømmer, at det er let at blive fanget, selv om man godt ved, at det, de møder på platformene ikke altid er sandt.

Tiltrængt pause til fordybelse
At få lov til at slippe det faste skema og bruge en hel dag på det samme emne har været positivt ifølge eleverne.
”Det har været virkelig frisk og spændende at få lov til at fordybe sig. Det er fedt at kunne sætte sig ind i én ting en hel dag i stedet for de normale fag,” lyder det fra Yasmin. Natalia supplerer: ”Det er dejligt at få en pause fra det normale faglige pres og de fire moduler. Man får ro til at forstå tingene til bunds, når man ikke skal skifte emne hver anden time.”

Du skal have abonnement for at læse denne artikel     Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve
Translate »