Efter en sommer med flere varmebølger er det blevet normalt augustvejr – kølige morgener – lidt gullige farver på Fælleden, og en dagtemperatur der er til at færdes i. Og i tilgift de smukkeste solnedgange.
Det har for mig været et spørgsmål om at holde øje med vejrudsigten og varmen, og lægge mine ture og planer efter det. Jeg var dog heldig at den årlige cykeltur med børnebørnene til Dragør og overnatning på campingpladsen kunne gennemføres i fint solskin den første dag, og hjemtur i blæsevejr.
Der har denne sommer været to store samtaleemner – det ene startede midt i sommertiden i Odense, hvor man havde observeret en farlig invasiv larve. Nemlig egeprocessionslarven, og lige pludselig var den kommet til Amager. Det startede et større skriveri om alt det farlige vi havde i naturen: brandbæger, vild pastinak og ikke at forglemme hvepse og tæger. Der er nok at bekymre sig om, men tingene har jo været her i mange år, så det er nærmere et spørgsmål om at lære at omgås naturen og tage sine forholdsregler, og ikke mindst lære farerne at kende. På en af mine aftenture fandt jeg en lille fin blomst, som også er giftig (hele planten) den lever dog lidt upåagtet, men i stort tal her i vores område – det er bittersød natskygge.
Det andet store samtaleemne her på Amager er spørgsmålet om vi skal lægge areal til en festivalplads. Det indebærer en nedlæggelse af Golfbanen og en af-fredning af området. Jeg håber virkelig nogen på rådhuset besinder sig. Der er heldigvis mange gode kræfter i gang for at prøve at råbe politikerne op.
Her på matriklen arter tingene sig som de skal – jeg havde sat et par gamle kartofler i en spand med overskudsjord, og efter et par måneder kunne jeg høste en fin portion nye kartofler. Der er rigtig mange tomater på vej, de har virkelig nydt sommervejret. Og misteltenen sætter små blade.
Jeg har nydt at der er kommet så mange sommerfugle alle vegne, og prøver også at fotografere dem, men de flagrer lystigt videre, så det er lidt svært. Jeg har set flere jeg ikke kendte i forvejen, men også igen mødt en masse af den fine 6-plettede køllesværmer, og ikke mindst deres efterladte pupper på græsstråene.
Denne klumme bliver den sidste fra min hånd – jeg nyder stadig mit område her, men min bevægelses-radius svinder efterhånden ind. Jeg har i næsten 7 år fortalt om mine oplevelser her på Amager, og glædet mig over at kunne dele dem med læserne i Ørestad Avis. Jeg håber også at jeg har kunnet give inspiration til andre om at gå ud og nyde vores natur, og måske også lære lidt nyt.
