Mens andre kæmpede med væltede stilladser og knækkede træer under nytårs-stormene, havde kitesurferne en fest ud for Sydstranden.
Vindretning, vindstyrke og bølger gav et perfekt vejr for kitesurferne, som holder til på Sydstranden i Naturpark Amager.
Foto herover er fra 7. januar, hvor Danmark var ramt af kuling og storm fra sydlige retninger. På Sydstranden gav det højvande, så hele stranden lå under vand og der kun var en smal stribe land mellem havet og indsøen bag klitterne.
I den hårde vind steg de mest modige så højt til vejrs, at de kunne se over diget og ind på naturparkens fuglereservat og de mange store indsøer, som dannes på fælleden om vinteren.
Tak til fotograf Martin Kunzendorf fra Naturpark Amager, som begav sig ud i vinden og fangede situationerne.