LÆS GRATIS: Som barn skræmte vibens kald mig fra vid og sans. Måske en absurd indledning på en naturklumme, men ikke desto mindre sandt. Lad mig uddybe hvorfor:
Af Martin Kunzendorf, kommunikationskonsulent, Naturpark Amager
Fra en tidlig alder lod jeg mig indhylle i en østjysk division af FDF, der i de komplet analoge 1980’ere indebar endeløse lejrture til skimmelmættede træhytter, øde lejrpladser og fjerne skovlysninger.
Ekskursionerne bestod altid af de samme komponenter: Opbygning af lejr med tov og rafter, røgfyldt og børnevenlig undersaltet bålmad, tvivlsomt guitar-akkompagneret fællessang og… natløb. Masser af natløb. Fra marts og frem mod sommerferien indebar disse natlige omveje til soveposen et soundtrack af sært uhyggelige lyde ude fra markerne. Vi vidste godt det var vibernes kald mellem græssende kreaturer, men forestillede os alskens overnaturlige væsner derude i mørket. Den som undervejs kom op med den mest bloddryppende fantasi om hvad der i virkeligheden stod bag vibernes kald, kunne triumferende gå omkuld i køje eller telt, mens vi andre lod de viiiibende fantasivæsner følge os helt ind i nattens drømme.
Dristig levevis kræver ekstra sikkerhed Nu om dage er det lidt af en udfordring at give sine børn samme gys. For der er langt mellem vibernes foretrukne levesteder. Pladsen er blevet mindre, der er færre kreaturer og andre store dyr på græs og menneskets appetit på at udnytte landskabet er umætteligt. Men ikke i naturparken, hvor de vidtstrakte fugtige strandenge er netop det, den smukke fugl kræver, for at få næste generation på vingerne.
Viben og de andre vadefugle lever af orm, insekter og krebsdyr, som de konstant søger på enten lavt vand eller i mindre vandhuller. Mens de fleste vadefugle trækker mod nord for at yngle, bliver viberne på vores breddegrader. Blandt andet i naturparken, hvor de sammen med lærker og andre jordrugende fugle, lægger deres æg direkte på jorden. Det skaber et særligt behov for sikkerhed og på de åbne enge, kan de hele tiden holde øje med potentielle fjender på lang afstand.
I vibens tilfælde udnytter den direkte trædesporene fra de tunge kreaturer og ikke mindst deres afføring, der i landskabet omdannes til små mudderflader, og er fyldt med insekter. Så snart vibeæggene klækker, skal ungerne finde føden selv, og det kan de trygt i dyrenes spor.
Skærp høresansen i aftenmørket Her i maj er vibeungerne i fuld gang med at vokse sig store og flyvefærdige og deres forældre kan både ses og høres overalt i naturparken. Ikke mindst på strandengene mellem Ørestad og Klydesøen.
Som med de fleste dyrearter, er der naturligvis enorm nuttethedsfaktor over vibens unger, der for tiden tumler rundt på strandengene, men vil du give dine egne børn en lidt anderledes naturoplevelse, hvor høresansen automatisk skærpes, kan det – trods et lille gys – blive en ret uforglemmelig oplevelse at tage på vibeudflugt i aftenmørket.
