Min årsdag med Ørestad

Af Christopher Røhl, medlem af borgerrepræsentationen (RV) og beboer i Fælledkanten, Ørestad Syd

For et år siden, flyttede jeg med min familie fra det hektiske Amagerbro her ud til Ørestad Syd. Det var i trods mod den stemning, der er mod “Ødestad”, som det hånligt er blevet kaldt. “Langt væk” til den “kedelige arkitektur” og de “vindblæste gader”. Det bliver man ikke mindre opmærksom på, når man som jeg er lokalpolitiker med ansvaret for byens udvikling. 

Nu har jeg boet her et år, og jeg er blevet bekræftet i alle mine egne positive forventninger. Området er fantastisk for en børnefamilie som min. Først og fremmest er boligen bedre. Vi flyttede fra vores start 1900-tals toværelses lejlighed, hvor temperaturen i stuen fulgte temperaturen i gården, til en 100 år nyere lejlighed med god isolering, radiatorer ved vinduerne og kontrolleret ventilation. En lejlighed, der var indrettet til en børnefamilie i vores århundrede. Alligevel, var prisen lavere end en tilsvarende bolig på Amagerbro. 

Den nye bydel er i høj grad også indrettet til vores århundrede. Bilerne er gemt væk fra gaderne, delebilerne er oftest let tilgængelige i parkeringshusene og metroen giver direkte adgang til Indre By. Naturen ligger bogstaveligtalt lige rundt om hjørnet med Kalvebod Fælled. I Ørestad Syd kan vi nyde den nøje opmålte kilometerlange promenade i et skønt møde mellem de vellykkede huse og naturen. 

Selv om bilerne er væk, er bydelen ikke øde, som både Ørestad Street food, kartoffelplantning over for den kommende Tagfarm, fodboldbanen ved Kalvebod Skole og Ørestad Loppemarked ved Byparken bevidner om. 

Udover mine forventninger, har det for en nyetableret børnefamilie været en positiv oplevelse at kunne vælge mellem flere moderne børneinstitutioner med hver deres profil og faciliteter, hvor børn med forældre fra hele verden finder et fællesskab. 

Det her er sådan noget en storby kan. 

Det er dog selvsagt ikke alt, der fungerer perfekt. Det er jeg som lokalpolitiker også glad for at få øjnene op for. I det helt små ligger fodgængerfeltet ved Vestamager Metrostation. Det har jeg allerede spurgt forvaltningen ind til, og selv om de lovede forbedringer inden april, føler jeg stadig, at det er med livet som indsats, når jeg krydser vejen med barnevognen. Det burde være løst snarere i går end i dag.

Det er ikke kun mig, der har travlt ved det lyskryds. Desværre, er der også mange biler, der har høj fart ned igennem Asger Jorns Allé, hvilket et par fartbomme f.eks. kunne hæmme. 

Derudover mangler der klassiske lokale torvepladser, hvor erhvervslivet kan samle sig og vi som kunder kan gå direkte fra den ene lokale forretning den anden eller restauranter med forskellige tilbud. Det var i virkeligheden det man kunne håbe, at Royal Arena havde leveret med den lokalplan de fik i sin tid, og som vi fortsat arbejder for at få realiseret. 

Endelig, så savner jeg kvalitetsforretningerne fra Amagerbro. Den lille kummefryser med økologisk kød i yderste hjørne af Bilkas store frostafdeling giver akut savn efter Meny på Vermlandsgade.

Ørestad er hverken øde, langt væk eller med kedelig arkitektur. Den er allerede godt på vej, og den har kvaliteter, som de gamle bydele kunne lære af. Der er selvfølgelig også rum for forbedringer. De vindblæste gader kommer vi ikke uden om. De trænger til noget, der kan give ly og vinden modstand. Den oprindelige plan om træer i midterrabatten langs vejene kunne være et skridt på vejen. Det vil jeg i hvert fald gerne se nærmere på sammen med andre gode ideer, der kan gøre vores forbilledlige bydel endnu bedre.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel

Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve
Translate »