HOFOR sænker temperaturen i fjernvarmen og Ørestad er valgt som det første område, hvor det sker.
En lavere temperatur åbner mulighed for flere vedvarende energikilder, flere varmepumper og mindre varmespild i fjernvarmenettet. Omstillingen skaber også bedre driftssikkerhed.
HOFOR samarbejder med Københavns Kommune om at inspirere alle kunder, fra villaejere til hoteller, til at få undersøgt om deres varmeanlæg er klar til at temperaturen gradvis sænkes i fjernvarmenettet.
Hvis man bor i etageejendom, kan man fra 3. november søge støtte fra Københavns Kommunes Varmekælderpulje til at få gennemgået ejendommens varmeanlæg og til eventuel udskiftning af komponenter i varmecentralen. Læs mere på byfornyelsespuljer.kk.dk/varmekaelderpuljen.








