En overdækning af Øresundsmtorovejen ved Ørestad skal give ægte sammenhæng, støjreduktion og bykvalitet – hele vejen fra Center Boulevard til Tårnbytunnelen.
Det mener Amager Vest Lokaludvalg, som har haft en foranalyse om overdækning af Øresundsforbindelsen i høring.
Analysen fremlægger fire scenarier, og lokaludvalget peger på Scenarie 3, som er den mest robuste overdækning med mulighed for byggeri ovenpå. Lokaludvalget anbefaler desuden, at overdækning føres helt frem til Tårnbytunnelen, da mange Tårnbybeboere også er plaget af støj.
Løsningen er også den klart dyreste med en anslået pris på 3,65 mia. kroner.