Siden 1940 har Charles Svejstrup Madsens statue Fiskerkonen skuet ud over Gammel Strand. Statuen af fiskerkonen blev skabt i granit til minde om de kvinder, som gennem generationer havde solgt fisk på Gammel Strand. Men siden 2011 har ingen haft glæde af den lille buttede kvinde. Hun står nemlig, pakket ind i tyk armygrøn plastik, på Metroselskabets “kirkegård” ved Vestamager Station. Og det er da synd
Hvad med at plastikken blev brudt og Fiskerkonen kom Ørestadsbeboere – og gæster – til glæde? Hun kunne bibringe eller udlåne lidt af den københavnske kultur og historie, som Ørestad endnu savner. Vi skulle blot have hende til låns, selvfølgelig, for hun hører hjemme på Gammel Strand.
Jeg skal ikke bestemme hvor hun skal stå, men jeg har et forslag: Tidligt om morgenen – mens Fiskerkonerne i sin tid stod op, for at begive sig til fods mod København – falder der et magisk lys ind gennem den fine akse mellem Hein Heinsens statue, gennem byggeriet Stævnen og gennem 8-tallets “port”.
På den anden side, på Richard Mortensens Vej, ville Fiskerkonen stå badet i dette smukke morgenlys, og her ville 8-tallets mange turister forundres og mødes af et hyggeligt gensyn.
Mon ikke hun ville gøre mere glæde her, end bag tyk plastik på Metroselskabets grund? Hermed er idéen givet videre.
Thomas Oldrup er forfatter og historiker. Foto: Per Idborg.
Læs også debatten om statuen ‘Slægt følger Slægt’ i Ørestad
Thomas Oldrup, Richard Mortensens Vej








