Medaljer til Spring Jiu Jitsu

Ørestad IF – Spring Jiu Jitsu deltog ved de danske mesterskaber i Braziliansk Jiu Jitsu sidste weekend som blev afholdt i Grøndals Centeret i København.

Den nye afdeling i Ørestad IF har på bare lidt over et år opnået et medlemstal på 180 aktive børn og voksne og vokser stadig.

Til DM stillede Ørestad IF – Spring Jiu Jitsu op med ca. 20 atleter, som kæmpede sig til adskillige podiepladser. Klubben blev kåret til stævnets mest vindende klub for børn og juniorer i disciplinerne GI og NoGi.

“Det er fantastisk at se hvordan klubben vokser og vokser og samtidig se at voksne og unge i Ørestad og nærmiljø er vilde med at træne hos os. Vi elsker glade og positive mennesker og har plads til alle, både dem der er med for motionens skyld og dem der vil konkurrere,” udtaler Forperson Sune Nordberg, Ørestad IF Kampidræt/Spring Jiu Jitsu.

Ørestad IF – Spring Jiu Jitsu holder til i Bella Uno og alle er velkommen til at kigge forbi. Læs mere her.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel     Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve
Translate »