Allan Strand-Olesen er Senior Director & Partner i Genesta.
Genesta er en fonds- og investeringsforvalter med speciale i erhvervsejendomme i de fire nordiske lande. Genesta investerer i bolig-, kontor-, detail- og logistikaktiver og har kontorer i Stockholm, Helsinki, København og Luxembourg. Genesta er medlem af Ørestad Innovation City Copenhagen.
Hvorfor er Genesta medlem af ØICC?
Vores primære interesse i Ørestad Innovation City Copenhagen er at være en central del af det dynamiske forretningsmiljø og det pulserende byliv, som området tilbyder. Som ejer af kontorbygningen Public ser vi det som en nøglefaktor i at tiltrække og fastholde innovative virksomheder og talenter til området. Med Public bidrager vi til at skabe en levende og international atmosfære, der tiltrækker virksomheder fra hele verden til Ørestad.
Hvad er det bedste ved placeringen i Ørestad?
Ørestad er et af Københavns nye spændende forretningsdistrikter, og vi mener naturligvis, at Public har en af de bedste og mest centrale placeringer i denne bydel. Det er fantastisk at kunne tilbyde virksomheder en moderne Green Premium-ejendom tæt på offentlig transport. Der er ikke mange ejendomme i Danmark, der kan tilbyde en arbejdsplads med udsigt fra 80 meters højde og samtidig have tog, metro og motorvej lige nedenfor samt en stor international lufthavn kun 10 minutters kørsel væk.
Hvad er dine drømme eller ambitioner for det, som du arbejder med?
Mine drømme og ambitioner for Public er at fortsætte med at udvikle faciliteterne. Vi stræber efter at være det foretrukne valg for virksomheder, der har høje krav til moderne kontor og indretning og ofte har et mål med deres egen bæredygtighedsstrategi, og som ønsker at være en del af Ørestads moderne forretningsdistrikt.
Hvad er det bedste ved den virksomhed, du er en del af?
Det bedste ved Public er den unikke kombination af helt speciel arkitektur, fremragende beliggenhed og dedikeret service, som vi tilbyder vores lejere. Desuden har vi certificerede bæredygtighedsreferencer, som bekræfter vores engagement i bæredygtig praksis.
Hvornår tænker du bedst, og hvad læser du i øjeblikket?
Jeg tænker bedst, når jeg er omgivet af inspirerende omgivelser og har tid til at reflektere over nye ideer og muligheder. Øverst i Public kan man lade tankerne flyve frit… For tiden læser jeg både faglitteratur samt nyder skønlitterære bøger til afslapning og inspiration. Konkret læser jeg på det faglitterære område p.t. “Asset Management” af Andrew Ang og på natbordet ligger skønlitteraturen i form af “Mirage”, som er sidste del af en triologi af svenske Camilla Läckberg/Henrik Fexeus.