Mentorordning giver eleverne bedre trivsel

Ørestad Gymnasium har et bud på, hvordan elever kan trives bedre. Konceptet er en succes og kopieres nu på andre gymnasier.

Af Sofie Schaumburg-Levy

Skoleglæden hos de unge er faldende, og det kan mærkes i mange familier. En undersøgelse fra VIVE, Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, viser at andelen af 19-årige, som virkelig godt kan lide at gå i skole, er faldet fra 53 procent i 2009 til 34 procent i 2021. 

Det kunne gymnasielæreren Morten Smith-Hansen fra Ørestad Gymnasium også mærke i sin hverdag på skolen, og for nogle år siden fik han en idé: Hvorfor ikke prøve at give eleverne et mentorprogram, hvor de kan lære at få bedre studievaner og dermed blive gladere for at gå i skole?

Bedre studievaner
Morten Smith-Hansens mentorprogram henvender sig til elever, der har svært ved at finde sig til rette med de høje krav, som gymnasiet stiller sammenlignet med folkeskolen. 

“Programmet handler ikke om social trivsel eller om lektiehjælp. Det, vi kan hjælpe med, er bedre studievaner,” forklarer Morten Smith-Hansen. 

Dygtige elever har kan også have brug for hjælp
Efter at have haft over 100 elever igennem mentorprogrammet har Morten Smith-Hansen identificeret de to udfordringer, som eleverne oftest har: 

“Nogle elever oplever, at de var gode i folkeskolen. Men de løber ind i problemer i 1.g. Måske bruger de for meget tid på sociale medier og mindre på det faglige. Andre elever overpræsterer og skal måske have hjælp til at gå i gang med at bruge mindre tid på skolen og mere tid på at være sammen med familie og venner”, vurderer Morten Smith-Hansen.

De elever, der har glæde af mentorprogrammet, er altså ikke fagligt svage. De har bare brug for hjælp til at fokusere. 

“For eleverne handler det stort set altid om de samme problematikker: motivation, koncentration og planlægning. Eleverne, der får hjælp i mentorprogrammet, må gerne være ambitiøse. Men de skal selv have motivationen for at gå ind i et mentorforløb,” forklarer han. 

Konceptet har været en succes på Ørestad Gymnasium, og foreløbigt syv andre gymnasier rundt om i landet har også oprettet mentorprogrammer.

Munir har ændret vaner
Munir Sediqi går i 3.g på Ørestad Gymnasiums naturvidenskabelige linje. Da han i 1.g var med til et af Morten Smith-Hansens oplæg om mentorordningen, vakte budskabet genklang. 

“I 1.g oplevede jeg en brat overgang fra grundskole til gymnasium; Der var pludselig mange afleveringer og et højt tempo. Jeg kom til at lave afleveringer i sidste øjeblik, og man lærer ikke om studievaner i gymnasiet. Jeg kunne mærke, at jeg havde brug for at ændre mine vaner.”

Allerede efter et par uger med en mentor begyndte Munir at kunne mærke en forskel. 

“Det vigtigste var, at jeg blev holdt op på mine mål. Det var ikke så svært at ændre vaner – det tog bare noget tid. Et mål kunne være at sætte mine skriftlige opgaver ind i kalenderen, og så skulle jeg følge den struktur. Gradvist uge for uge blev jeg bedre til at bruge kalenderen”, fortæller Munir, som ikke har følt det som et nederlag at række ud efter hjælp. Tværtimod var der opbakning fra hans klassekammerater. 

“Jeg følte, at jeg fik et skulderklap og fik ros for at starte i mentorprogrammet. Det var et skridt i den rigtige retning”, fortæller Munir, som i dag er rigtig glad for at gå i gymnasiet.

Ørestad Gymnasiums mentorordning

• Elever kan få hjælp til at få bedre studievaner

• Det er andre elever, der fungerer som mentorer

• Et mentorforløb varer normalt 6-8 uger

• En session med en mentor tager typisk 5-15 minutter og finder sted på skolen

• Det er frivilligt at være mentor og man bliver selv oplært i at være mentor

• Konceptet er nu udbredt til syv andre gymnasier i landet

Du skal have abonnement for at læse denne artikel

Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve
Translate »