Ørestad Syd Borgerforening vil have en metrostation ved Arenakvarteret.
Foreningen vil have genoptaget planerne om en metrostation for enden af Byfælleden ved Ørestads Boulevard. Her er metrohøjbanen allerede forberedt til en station. Men i 2016 blev stationen endeligt opgivet. Kommunen mente ikke, at der var nok passagerer.
Borgerforeningen anslår mere end 600.000 mennesker sidste år gik turen fra Ørestad Metro til Royal Arena “ad mørke, utrygge veje over en motorvejsbro”. Desuden bor der nu flere tusinde mennesker i kvarteret, skriver foreningen i en pressemeddelelse.
“Ørestad er en bydel i vækst, og det er på høje tid, at infrastrukturen bliver opdateret,” udtaler formand for borgerforeningen, Peter Hjorth.








