Midt i september 

Det har været en usædvanlig start på september måned med meget høje temperaturer, men heldigvis dejlige morgener og aftener med kølig septemberluft.

Jeg har efter et tyveri af min gamle og trofaste cykel investeret i en el-cykel, så lige pludselig er min radius udvidet, og jeg har været på et par længere cykelture ud i vores dejlig område. Bl.a. har jeg været en tur ned til Sydpynten og hjem langs vandet af dæmningsvejen – og det var virkelig en dejlig oplevelse. På mine cykelture har jeg også lagt mærke til alle de flokke af skolebørn der færdes her omkring, enten på cykel eller på gåben – det er dejligt at konstatere at de også lærer at bruge vores områder.

Mælder eller gåsefod?
Ved Sydpynten lagde jeg mærke til de meget smukke bræmmer langs vandet af planter, som jeg p.g.a afstanden ikke rigtig kunne bestemme arten af. Men dem jeg var tættest på var enten mælder eller gåsefod. De står lige nu lysende røde.
Også inde på det inddæmmede område på den anden side af dæmning var der områder som lyste rødt, men jeg ved ikke om det var den samme plante – jeg har før set den der om efteråret, men ikke så rød som nu synes jeg.  Mælderne eller gåsefod var i gamle dage en skattet køkkenurt, da den er rig på protein (og i øvrigt i familie med quinoa). Nu betragter vi den udelukkende som ukrudt, men det er nok lidt misforstået.

Jordbær igen
Midt i sommeren beklagede jeg mig over at jeg ikke kunne have mine jordbær i fred for snegle og skader, nu har de lige blomstret igen, og der er skabt en masse bær. Men jeg har så besluttet at jeg i stedet for at vente på at de bliver røde – (og det varer lidt længere på denne tid af året) og alligevel blive snydt, så plukker jeg dem lige inden de tager rigtig farve, og bruger dem skiveskårne i salat. 

Rølliker og rønnebær
Så kan jeg ikke lade være med at gentage at rølliken blomstrer igen, så der er chance for at få plukket til snapsen, og der er virkelig mange over det hele, men pas på med ikke at plukke blomsterne der hvor hundelufterne går.

Jeg har også været på den anden side af vandet for at prøve at finde rønnebær til syltetøj til vinterens ostemadder. Jeg satte kursen mod Tippen, hvor jeg tidligere har plukket mange rønnebær, men i år var der ikke et eneste træ, måske er de gået til i de tørre somre vi har haft de sidste år. Hele området ved stejlepladsen er et stort byggerod med afskærmninger og opgravet jord. Det er lidt deprimerende at se.

Plankestier
Nu er området omkring de to tårne ved indgangen til Kalvebod Fælled næsten færdigt, plankestierne er i hvert fald taget i brug af gående og cyklende. Jeg kan så bare ikke lade være med at undre mig over at for et par år siden var det umuligt at få bevilget en ny gangbro over Storehøj Sø. Heldigvis tog en gruppe ildsjæle over og nu er den også genetableret – men hvorfor er der forskel på hvorfor det ene plankesti er mere berettiget til offentlig støtte end den anden?

Stæretid
Forleden aften med en fin solnedgang gik jeg en tur ned til Storehøj for at se om der skulle være stære på vingerne, men der var ikke en eneste – måske er det endnu for tidligt, men jeg har set at de i Sønderjylland allerede er begyndt at reklamere for sort-sol-ture. Men jeg må forsøge igen.

Den 23. september er det efterårsjævndøgn – altså den dag hvor nat og dag er lige lange, og derefter bliver dagene kortere indtil vi den 22. december har den korteste dag. Så nu skal vi til at vænne os til at det bliver tidligere mørkt – men det betyder så også at vi med god samvittighed kan hygge os indendøre.