Mikaël søgte et nyt eventyr – og fik det i UN17 Village

Miniportræt: Mikaël pakkede for lidt over et år siden sit liv ned i Frankrig og flyttede til Danmark. Med et ønske om eventyr og en ny begyndelse. Han vidste ikke præcis, hvad han søgte – kun at det var tid til noget andet.

Af Katrine Hvidberg

Og når han i dag sidder på tagterrassen i UN17 Village bygningen ‘Norden’ med venner omkring sig og ser solen synke mod horisonten – så mærker han, at han er landet det rigtige sted.

I løbet af det første år har Mikaël opbygget en hverdag, han holder af – fyldt med mennesker, der giver livet her mening. Mange af dem har han mødt i ‘Norden’. Nogle gange mødes de i fælleskøkkenet, hvor de laver mad sammen, deler et glas vin og taler. Andre gange rykker de op på tagterrassen og nyder aftener under åben himmel.

For Mikaël handler det ikke om, hvor mange kvadratmeter man har for sig selv – men om de muligheder, man har omkring sig. 
“Jeg føler, mit hjem breder sig ud i hele bygningen,” siger han. “Fælleskøkkenet, møderummene, tagterrasserne og de åbne fællesrum – det gør det nemt at invitere venner og familie over.”

Noget af det, han sætter allermest pris på, er, hvor parate folk er til at hjælpe hinanden. Har du brug for værktøj, pasning af kat eller bare et godt råd, er der altid nogen, der står klar med hjælp.
“Jeg skriver bare i fælleschatten, hvis jeg f.eks. skal have passet min kat – og så går der ikke længe, før én melder sig. Det føles helt naturligt.”

Da Mikaël flyttede til Danmark, troede han, det kun var for et år, måske to. Men ‘Norden’ blev et hjem. Han har fået et job, han er glad for. Og en bydel, han er kommet til at holde af. Kombinationen af storslået natur og nærheden til byens puls.
“Jeg elsker at vågne med udsigt til træer og åbne vidder fra mit soveværelse. Det er virkelig noget særligt. Hvis jeg boede inde i København, ville jeg savne det her,” smiler han.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel     Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve
Translate »