Et flertal på rådhuset har netop afsat 7,4 millioner kroner til projektet ‘Byens Scene’ i Ørestad.
Pengene er en del af en større bevilling til det ambitiøse projekt, som skal etablere en række kunstneriske installationer og byrumsforbedringer ved DR Byen, Bella Center og Royal Arena. Målet er at skabe nogle attraktive vartegn omkring de tre centrale kulturtilbud.
Pengene er bevilget i forbindelse med den såkaldte overførselssag, som fordeler overskydende midler fra det kommunale budget for sidste år.








