NEDTÆLLING TIL FOLKEPICNIC PÅ ASGER JORNS ALLE

Søndag 11. juni er der Københavnerpicnic i Ørestad. Det bliver med gymnasieband, jamskating, samtalesalon og en lang række stadeholdere på markedspladsen.

Programmet for den store picnic er så småt ved at være på plads, og en lang række lokale foreninger, og ildsjæle er med på Københavnerpicnic’en. Den afholdes i alle Københavns bydele på samme tid og er en del af programmet for Copnhagen in Common – København som verdens Arkitekturhovedstad 2023.

I Ørestad er det Miljøpunkt Amager som er arrangør af picnic’en på Asger Jorns Allé i Ørestad Syd søndag 11. juni 2023 kl. 16 – 19.

“På denne søndag, hvor hele København vil syde af lokalt fællesskab og aktiviteter, skaber Miljøpunkt Amager et rum, hvor vi kan dele visioner vores fælles byrum. Her kan du få en snak med eksperter i bynatur, lokale fællesskaber, demokrati og borgerdeltagelse. Og ikke mindst: nyde samværet med dine naboer og med-amagerkanere,” skriver Miljøpunkt Amager.

‘Fælleden’ er navnet på dagens stadeplads, hvor man kan møde lokale aktører, besøge foodtrucks og deltage i samtaler. Programmet ser lige nu således ud:

Scenen

Kl. 16/ Miljøpunkt Amager byder velkommen og gratis is fra Moo Moo til de første 150 gæster
Kl. 16-19/ stader på ‘Fælleden’ (dvs. stadepladsen på Asger Jorns Allé)
Kl. 16.05-16.45/ Guidet tur ved Mira Margaritha Cordsen fra Asgers Have
Kl. 16.15-16.30/ Gymnasiebandet Øv!
Kl. 16.30/ Mr. Green jamskater og tryller
Kl. 16.45/introduktion til samtalesalonen ved Celeste Elizabeth Arnold fra Miljøpunkt Amager
Kl. 17- 18/ samtalesalon om det grønne fællesskab modereret af klimajournalist Rasmus Thirup Beck med advokat Helena Reumert Gjerding fra Kontra Advokater, Mira Margaritha Cordsen, medinitiativtager af Asgers Have, og biolog Ditte Dahl Lisbjerg fra Vildskab.
Kl. 17.30/ Mr. Green jamskater og tryller
Kl. 18.30/ Ørestad kor, musik og mad
Kl. 18.30/ Mr. Green jamskater og tryller
Kl. 19/På gensyn og tak for i dag fra Miljøpunkt Amager og samarbejdspartnere

Stadeholdere

Nedenstående stadeholdere har meldt sig på banen og vil deltage på markedspladsen, dertil kommer selvfølgelig food trucks’ene fra Ørestad Mad & Liv.

Amager Skovhjælpere, Amager Vest Lokaludvalg (Biodiversitetsgruppen), Andelsgårde, Asgers Have, Copenhagen Doughnut, Cykling Uden Alder, EIT Urban Mobility, Grønne Bæredygtige Fællesskaber i Hørgårde, Kogræsserlauget, Café Konsjös, Let it BIB, Metrohaverne, Naturforeningen Clorofille, Sæsonmelier, Urban Tree, Vildskab, Økoglad, Økoskabet i Ørestad, Ørestad Syd Borgergruppe og GFS Ørestad.

Følg løbende med i Miljøpunkt Amagers nyhedsbrev eller Facebook og Instagram for mere information om, hvem man kan møde til Københavnerpicnic i Ørestad. Det kræver ingen tilmelding at deltage i arrangementet. Vil du være frivillig på dagen og hjælpe med praktikaliteter i forbindelse med opsætning og oprydning efter arrangementet? Eller er du en del af en forening, organisation, fællesskab med et grønt fokus, og vil I gerne have en gratis stadeplads til Københavnerpicnic i Ørestad? Så send en mail afsted til celeste@miljopunkt-amager.dk hurtigst muligt og få mere information.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel

Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve
Close