Noli Residences lægger op til fællesskab for ‘young professionals’

De første beboere er flyttet ind i de 193 nye Noli-lejligheder, som er en del af UN17 Village i Ørestad Syd.

Noli Residences er et såkaldt “bokoncept for young professionals”, som henvender sig til 26-40 årige med arbejde, men uden familie. Konceptet er udviklet af UMEUS, som også bygger og driver kollegier, f.eks. UMEUS i Ørestad Nord.

Noli Residences ligger med indgang ud til Else Alfelts Vej i den nordlige ende af UN17 Village. I stueetagen møder man en reception og ‘dagligstue’ med udgang til gårdhaven. I ejendommen findes der også værksteder, fælleskøkkener og en fælles tagterrasse med 360 graders udsigt.
Lejlighederne er på 40-45 kvm. som man kan leje møbleret eller umøbleret – på korte eller lange lejekontrakter – til omkring 10.500 kr. pr. måned.

“En af vores visioner på UN17 Village er at forme et fællesskab, hvor bånd mellem beboere styrkes og nye venskaber spirer. Det har vi gjort dels ved at skabe indbydende og hjemlige fællesarealer, og dels ved at tilknytte en community manager, som hjælper fællesskabet i gang,” fortæller Nicole van der Star, investment developer i ejendomsudviklingsselskabet Nrep.

Det sidste byggeri i UN17 Village forventes at stå færdigt i efteråret 2024, hvorefter By & Havn kan genetablere søen syd for byggeriet i sin fulde størrelse. Nrep har netop relanceret projektets hjemmeside, hvor man kan læse mere om byggeriet og de forskellige boligkoncepter.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel     Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve
Translate »