Ny bar på vej til Ørestad

25. maj åbner Ø-bar – et udendørs bar-område i streetparken ved Hannemans Allé.

På pladsen opstilles der to 40-fods containere som er omdannet til en bar med “masser af siddepladser, hyggelige lyskæder og en urban stemning, der passer ind i det rå og moderne univers”, skriver Ørestad Syd Borgerforening på sin facebookside.

Initiativtageren bag Ø-bar er Karsten Bøttker, som selv bor i området.

“Vi åbner på dagen, hvor der er Nordic Fight Night i Royal Arena. Men det er håbet at vi kan holde åbent andre dage, end når der er events i Arenaen. Nu skal vi lige i gang, så kigger vi på behovet og mulighederne,” skriver han til Ørestad Avis.

Han har lejet pladsen af By & Havn, og roser dem for et fint og konstruktivt forløb.
“Der skal også lyde en stor tak til Royal Unibrew, for at være med på ideen, og bygge en fed bar, som snart lander på pladsen,” skriver han.

Artiklen er opdateret 25. april med ny åbningsdato og citat fra Karsten Bøttker.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel

Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve
Translate »