Jesper Christensen, der repræsenterer Socialdemokratiet i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, er netop flyttet til Bellakvarter.
Jesper Christensen har hele sit liv boet i den københavnske bydel Tingbjerg, og været meget glad for det. Men ejendommen, han og hans hustru har boet i, skal renoveres, og de stod derfor for at skulle genhuses her i foråret.
Valget af Ørestad et tilfælde
”Hvis vi havde sagt ja til at blive genhuset, skulle vi flytte i en container i flere måneder og det havde vi ikke lyst til, så derfor besluttede vi at se os om efter en anden bolig. Vi har været skrevet op i det almennyttige boligselskab fsb i mere end 30 år, men det var egentlig lidt af et tilfælde, at det blev Ørestad, vi nu er flyttet til”, fortæller Jesper Christensen.
Politikeren og hans kone skulle træffe en beslutning på forholdsvis kort tid og begyndte derfor tidligere i år at se på mulighederne og opdagede, at fsb nu tilbyder helt nybyggede lejligheder i Bellakvarter.
”Vi er flyttet fra en mere gammeldags lejlighed med mindre værelser, så jeg er da spændt på, om vi kan finde ud af at bo i en mere åben lejlighed og i mere åbne omgivelser. Vi bor jo super centralt her med kun få minutters gang til Metroen. Jeg glæder mig meget til det og håber, at der kan opstå et fællesskab med naboerne. Vi har allerede mødt nogle af dem, for mange er ved at flytte ind i disse dage”, siger Jesper Christensen.
Boligpioner igen
Tingbjerg, hvor Jesper Christensen er flyttet fra, blev opført over en periode på 15 år fra slutningen af 1950’erne til begyndelsen af 1970’erne. Jesper Christensen har boet tre forskellige steder i Tingbjerg og han lærte sin hustru at kende dér, hvor de gik i skole sammen.
”Min mor flyttede til Tingbjerg i 1957 og var én af de allerførste beboere, og da jeg var barn, var det stadig en ny bydel under opførelse, så det har jeg prøvet før. Det er utrolig spændende at prøve et helt nyt sted, både at flytte ind i en helt nybygget ejendom og i en ny bydel. Jeg glæder mig til at følge udviklingen fremover”, smiler Jesper Christensen.
Nu er han flyttet ind i en 3-værelses lejlighed med altan i Skyttehusene, hvor der kommer masser af lys ind.
”Vi stod så højt på ventelisten, at vi blev tilbudt flere lejligheder, og det var klart for os, at det ville blive rart at bo øverst i ejendommen”, siger tilflytteren.
Første etape af Skyttehusene er opført på en tidligere parkeringsplads ved Bellacenteret i den del af Ørestad, der har fået navnet Bellakvarter. Her bliver det en blanding af både ejer-, andels- og lejeboliger i tæt bebyggelse på 5-6 etager, der er inspireret af de gamle brokvarterer i København. Fsb opfører i alt fem boligblokke i området, hvor første etape af Skyttehusene består af 62 familieboliger og 10 små, billige boliger.
Lægger vægt på en blandet by
”Som socialdemokrat lægger jeg meget vægt på en blandet by med både privat og almennyttigt boligbyggeri. Det er først for nylig, at vi i kommunen har fået lov at stille krav til, at en procentdel af alt nybyggeri skal være almennyttigt”, beretter borgmesteren. Han refererer til Planloven, som betyder, at kommuner har ret til at kræve op til 25 procent almene boliger i nye byområder.
”Det har været altafgørende, for nu kan vi meget bedre varetage, at de nye bydele netop bliver med blandet boligbyggeri. Kommunen kan også støtte ejerne økonomisk, hvis der er behov for det, for jordpriserne er jo høje i de nye områder af København”, fastslår Jesper Christensen, der har været bestyrelsesmedlem i Ørestadsselskabet i de år, da beslutningen om at bygge Ørestad blev truffet.
Det stærkeste symbol på genrejsning
Jesper Christensen har derfor fulgt udviklingen af Ørestad fra da bydelen var på tegnebrættet og til nu.
”En by er en organisme, der hele tiden bevæger sig og forandres, og man skal løbende holde øje med forandringerne. Det handler ikke kun om penge, der er meget andet, der også er vigtigt. En ny bydel skal også have en vis volumen, før man kan se, hvor udviklingen i bydelen fører hen”, mener Jesper Christensen.
Og det er netop tilfældet i Ørestad, hvor der allerede siden bydelens spæde start er sket flere forandringer. Oprindelig var det hensigten, at der skulle være færre boligejendomme, end tilfældet er nu. At planen nu er anderledes, skyldes i høj grad ændrede konjunkturer dermed ændrede incitamenter for bygherrerne. Nu er der mere økonomi i at opføre boligbyggeri end erhverv og at det især blandt børnefamilier er blevet ekstremt populært at bo i Ørestad, har bare forstærket denne effekt.
Udviklingen er især de seneste par år gået rigtig stærkt i Ørestad og de mange børnefamilier i bydelen har betydet, at Københavns Kommune har været nødsaget til først og fremmest at bruge ressourcer på at bygge børneinstitutioner og folkeskoler.
Børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen håber, at der i de kommende år kan blive plads til at arbejde mere på tilbud til de lidt større børn.
”Jeg forbinder Ørestad med en god infrastruktur, som gør, at bydelen hænger godt sammen med resten af København, og selvfølgelig også med de grønne områder her og kontrasten mellem naturen og det moderne byggeri. Jeg synes godt, man kan sige, at Ørestad er det stærkeste symbol på en genrejsning i København. Ørestad har rammerne for at kunne lykkes og det bliver spændende at se, hvordan her er om 70 år”, siger han.