Ny medarbejder hos grundejerforeningerne

Grundejerforeningssekretariatet Ørestad har ansat Sarah Weise Feilberg i stillingen som sekretariatsmedarbejder.

Hendes primære opgave bliver at holde snor i de mange opgaver, sekretariatet løser for bestyrelserne i Ørestads grundejerforeninger og Vandlaug. Sarah Weise Feilberg startede 17. november og har allerede mødt flere af bestyrelserne.

Sarah er uddannet cand.soc. i byplanlægning og kommunikation ved Roskilde Universitet og kommer fra en stilling som byplanlægger i Vallensbæk Kommune. Her har hun haft ansvar for en bred vifte af opgaver på tværs af det tekniske område samt erfaring med borgerkontakt, styregrupper, lokalplaner, servitutter, vedtægter og meget mere.

I rollen som sekretariatsmedarbejder i Ørestad skal Sarah koordinere de mange opgaver med bestyrelserne, så der er god fremdrift og opfølgning på alt det, bestyrelserne beslutter, uanset om det gælder nye biodiversitetstiltag, et kunstprojekt, indkøb af bænke eller noget helt fjerde.

“Jeg glæder mig til at kaste mig over de mange opgaver og være med til at føre bestyrelsernes visioner for Ørestad ud i virkeligheden. Især glæder jeg mig til blandingen af superlokale udfordringer og store projekter på tværs,” siger Sarah Weise Feilberg.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel     Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve
Translate »