Ny plan for det tomme business-hjørne

Folk tænker deres, når de ankommer til Ørestad og ser de tomme grunde på begge sider af motorvejen. By & Havn vil gentænke området og er på vej med ny plan.

Ødemark. Det er nok det rigtige ord hvad angår området ved Hannemans Allé, Center Boulevard og motorvejen. 
Her var det visionen at store domiciler skulle danne en række af højhuse i stil med Copenhagen Towers.  Men konjunkturerne og nye behov i erhvervslivet har efterladt området med en parkeringsplads, hvor Ørestad IF nu forsøger at skabe liv. Og nogle byggetomter med selvgroet natur.

På den anden side af motorvejen ligger det forladte asfaltområde bag Field’s og Cab-Inn, og ligner slet ikke visionerne for “Ørestad Downtown” som området vlev markedsført som for år tilbage. 

Nu har By & Havn lavet en ny plan for området syd for motorvejen. En plan som skal  gøre  det atraktivt for nye virksomheder at slå sig ned i, fordi skalaen brydes ned og gøres mere gørn med bl.a. passager og torve. 

Området som det ligger hen i dag. (Fotos og illustrationer: By & Havn)

Mere erhverv
Da det oprindelige projekt for ‘Ørestad Fælled’ måtte opgives pågrund af protesterfraknaturgrupper, besluttede Københavns Kommune at kompensere for det økonomiske tab ved at lægge 20.000 ekstra erhvervskvaratmeter ind i Ørestad. 
Det betyder at området ved Hannemanns Allé skal have 20 procent flere erhvervskvadratmeter end oprindeligt planlagt. 
I alt skal der gøres plads til mellem 100.000 og 120.000 etagemeter serviceerhverv nord for Hannemanns Allé.
Dertil kommer 30.000 etagemeter boliger og serviceerhverv syd for vejen ved  Nordre Fælledkvarteret.

I Københavns Kommune er planen lige nu i en såkaldt afklaringsfase. Men målet er at lave en ny bebyggelsesplan med fokus på et sammenhængende bykvarter ved Hannemanns Allé.  Sagen afventer også By & Havns dialog med mulige købere af arealerne. 
Så foreløbig kan der fortsat spilles bold og køres med skateboard på parkeringspladsen. Ligesom byhaven ved fælledkvarteret bliver liggende lidt endnu.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel     Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve
Translate »