NY UDSTILLING -THIS IS ØRESTAD!

ØRESTAD FYLDER 20 ÅR: En ny udstilling om Ørestad er åbnet på Plan 2 i Field’s – ved siden af Espresso House. Her kan man gå på opdagelse i Ørestads historie de sidste 20 år.

Rummet er dekoreret med birketræer, ålegræs og andre sager fra fælleden, som er sat op af Amager Skovhjælpere. For enden af rummet kan man se en video om byliv i Ørestad. Og langs de to vægge kan man følge en tidslinie for Ørestads udvikling år for år.
Med fotos, som blandt andet er leveret af læsere af Ørestad Avis.

Der er også information om den nye, store fotokonkurrence THIS IS ØRESTAD, som kører denne sommer.

Og endelig kan man se nogle plancher med portrætartikler af Ørestadbeboere, som alle er produceret af Ørestad Avis, og som også er bragt eller bringes her på orestad-avis.dk under tagget:

Udstillingen er lavet i et samarbejde mellem Field’s, Ørestad Avis, Ørestad Innovation City Copenhagen, By & Havn og Grundejerforeningerne i Ørestad.

Læs mere om fotokonkurrencen på thisisorestad.dk. Her kommer der også information om en række fotosafarier i Ørestad med professionelle fotografer, som finder sted denne sommer.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel     Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve
Translate »