Nyt byrum kan bookes til fødselsdagen

Søndag 1.december åbnede et nyt midlertidigt byrum på Asger Jorns Allé. Omkring 200 var mødt frem til æbleskiver, korsang og taler.

Det midlertidige byrum skal skabe en ramme for udendørs aktiviteter i bydelen i de kommende tre år, indtil Byens Hus er bygget.

Indtil nu er arealet ryddet og gjort plant, og der er opsat containere, som danner rammen om en udendørs plads med flisebelægning og lyskæder. Dertil kommer en juletræsskov og borde og bænke, som kan bruges til arrangementer. 

“Vi håber at mange vil bruge stedet, og har planer om at opgradere stedet med blandet mobilt toilet og måske en lille scene,” fortalte Peter Hjorth.

Til åbningsfesten sang Ørestad Kor danske julesange og amerikanske christmas carols. Ørestad Syd Borgerforening lavede julelege for børn. Og på containerne hang der fotos fra fotokonkurrencen This is Ørestad. Pladsen er også tænkt som en slags ‘beboerlokale’, som de lokale beboere kan booke hvis de vil holde fødselsdag eller et andet event.  

Byrummet skal i de næste tre år fungre som et mødested indtil Byens Hus på Asger Jorns Allé er bygget. 

“Selv om der går 5-6 år før de sidste vigtige brikker falder på plads herude i Ørestad Syd, så er det op til os beboere at skbe den  bydel, det fællesskab og den identitet vi gerne vil have – nu,” sagde formand for Ørestad Syd Borgerforening Peter Hjorth i sin tale.

Toilet og scene?
Borgerforeningen har været med til at udvikle stedet sammen med By & Havn samt Kultur- og Fritidsforvaltningen. 

“Vi håber at mange vil bruge stedet, og har planer om at opgradere stedet med blandet mobilt toilet og måske en lille scene,” fortalte Peter Hjorth.

Stedet har ikke et navn endnu. Men alle kunne aflevere deres navneforslag på dagen, og vinderen af den lille konkurrence offentliggøres snart.

Man kan læse mere og booke pladsen på den nye hjemmeside mitorestad.dk.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel     Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve