Kirken i Ørestad starter et Frøspirekor for børn på 4- 6 år. Første gang er 8. september.
Frøspirekoret er for børn der kan lide at synge og bevæge sig, og deres voksne.
Her lærer børnene salmer, sanglege og børnesange med fokus på glæden ved at synge – og de øver sig i at koncentrere sig om sangene, mens der synges. “Frøspirekoret danner en tryg ramme og et unikt fællesskab for børn og voksne omkring musikken,” skriver Kirken i Ørestad.
Underviseren er Aya K. Jørgensen, som er uddannet klassisk sanger ved Syddansk Musikkonservatorium og har stor erfaring med at undervise børn og unge i sang, kor og musik. Hendes mål er at videregive den kærlighed, hun selv har til musikken og skabe et fællesskab med masser af kreativitet, sangglæde og gode musikalske oplevelser.
Undervisningen foregår mandage kl. 16.30-17.15 fra 8. september til 15. december 2025.
Prisen er 500 kr. for hele sæsonen (der er mulighed for en gratis prøvetime). Der betales via mobilepay ved holdopstart. Der er max plads til 15 på holdet. Hvis holdet er fyldt, er men velkommen til at skrive til oerestad.sogn@km.dk for at komme på venteliste.
Foto: Århus Koncerthus.







