ØICC-Medlemsprofil: Kuno Junker

Hvad kan du bedst lide ved dit arbejde?
Jeg har en masse gode kolleger og gæster omkring mig på Zoku. Det er et meget internationalt og mangfoldigt miljø, og jeg lærer noget nyt hver eneste dag. At arbejde med så mange forskellige kulturer betyder, at jeg som leder nogle gange skal have tungen lige i munden, og det passer mig rigtig fint.  

Hvad er dine drømme for Zoku?
Min drøm for Zoku er, at Ørestad, og København generelt, lærer Zoku at kende som et sted, der er til for alle. Vores restaurant på tagterrassen favner bredt med god mad og den mest personlige service i byen, og det glæder jeg mig til at vise. 

Hvad er det bedste ved at arbejde i Ørestad? 
Der er et godt samarbejde mellem lokale virksomheder i Ørestad. Vi i Zoku har blandt andet fået et rigtig godt forhold til både små og store virksomheder i en selv kun meget lille radius. Det er skønt når vi kan lege sammen og bruge hinanden. 

Hvorfor er i medlem af ØICC?
At lære andre at kende lokalt er noget, jeg har god erfaring med. Vi har brugt vores medlemskab i ØICC til netop dette, og til at følge med i nyheder om den lokale udvikling. Vi har deltaget i små og store arbejdsgrupper – noget, som ØICC er rigtig gode til at inkludere andre i. 

Hvor eller hvornår tænker du bedst? 
Jeg har en del pendlertid i bilen eller toget, så når jeg ikke har flere telefonmøder, står den på lydbøger og podcasts. 

Hvad læser du i øjeblikket? 
Jeg har netop læst “Unreasonable Hospitality” af Will Guidara, og jeg er lige nu i gang med “Kitchen Confidential” af Anthony Bourdain. 

Zoku Copenhagen er et hjem for den forretningsrejsende, som vil bo i byen i et par dage eller måneder. Det et en ny slags “business hotel”, der tilbyder et afslappende sted at bo og leve, arbejde og socialisere – alt imens man er tilknyttet lokalområdet. Zokus rooftop byder på restaurant, dagligstue, bar, terrasse, mødelokaler, arbejdssteder og sociale events, og det hele er åbent for alle. 

Du skal have abonnement for at læse denne artikel     Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve
Translate »