ØRESTAD FYLDER 20 ÅR: Rikke og Rita var med fra starten

De første beboere flyttede ind i Ørestad i 2004. Men flere år tidligere var nogle af By & Havns nøglemedarbejdere allerede i gang med planlægningen af den nye by.

“Første dag jeg stod herude – det var måske i 1996 – tænkte jeg “Kan man virkelig bygge en hel by lige her?” siger Rita Justesen, chef for planlægning og arkitektur i By & Havn.

Foto øverst: Byparken i Ørestad City. T.v. Rita Justesen, chef for planlægning og arkitektur i By & Havn. T.h. Rikke Faaborg Jarmer, chef for borgerdialog, formidling og partnersamarbejder i By & Havn (tv.). (Foto: Peter Sørensen)

Hendes forhold til Ørestad går nemlig 28 år tilbage. Hun arbejde i lokalplanafdelingen i Københavns Kommune, da man i 1996 begyndte at lave de første lokalplaner for Ørestad. Fra 2005 var hun ansat i Ørestadsselskabet, som i 2007 blev til By & Havn.

“Dengang havde kommunen ingen erfaringer med at bygge helt ny by. Mange tror at den er planlagt til mindste detalje fra starten. Men faktisk lagde vi kun forløbet af metroen og Ørestads Boulevard, samt den overordnede struktur. Det vil sige større offentllige funktioner og studieboliger i Nord, erhvervsvirksomheder  i City og familieboliger i Syd. Og så blev det besluttet at byen skulle have en større skala med huse på  8-12 etager,” fortæller Rita Justesen.

Nordeuropæisk kapløb

I slut 90’erne skulle København nærmest genoplives som nordeuropæisk storby. Det var nemlig byerne, som skulle føre an i konkurrencen om arbejdspladser og erhvervsliv. I Ørestadsloven blev visionen beskrevet. Ørestad skulle for eksempel være et laboratorium for byudvikling. Og den skulle binde universiteter og erhvervsliv sammen i en ‘hub’. Byen fik også et ret stramt designprogram, med f.eks. granitsten som fortove – og sine egne lygtepæle. 

“I dag ville man nok have gjort det anderledes og tænkt mere bæredygtigt. Men der skulle ikke spares på noget. Men hvis du genlæser visionerne i Ørestadsloven, så er der faktisk meget som er lykkedes. For eksempel arkitekturen og de ikoniske byggerier herude. Men også evnen til at tiltrække vidensvirksomheder og studerende,” siger Rita Justesen.

Brugere og beboere 

“Det er jo ret mæreligt at gå her i dag, og så hvordan det hele er blevet. I forhold til visualiseringerne fra dengang,” supplerer Rikke Faaborg Jarmer. 

Hun startede som studentermedhjælper i Metroselskabet i 1999. Senere blev hun fastansat i Ørestadsselskabet. I dag er hun chef for borgerdialog, formidling og partnersamarbejder i By & Havn.

“Dengang blev jeg som ung studerende fascineret at tanken om at bygge en helt ny by. Hvordan gør man? Og hvordan gør man det sammen med dem, der skal bo i den? Det kan jeg huske at jeg skrev i min uopfordrede ansøgning.”

I de følgende år var Rikke med til at arrangere kulturdage, fransk Nycirkus i Byparken, Distortion festival i VM Bjerget og PLUG NPLAY området i Ørestad Syd.

“Jeg tror at det var daværende adm. direktør for Metroselskabet, Anne-Grethe Foss, som begyndte at tale om kultur og formidling i forhold til udviklingen af Ørestad. Altså at der manglede et led mellem planlægning og salg, hvor brugerne og beboerne blev inddraget meget mere. Og jeg blev ansat som den første til at arbejde med det aspekt i Ørestad.”

Smertensbarn

Vi går en tur i sivegaden i Ørestad City. Ørestad virker denne sommerdag som en meget færdig bydel. Alle stole i frisørsalonen er optaget, og der næsten er et ‘mylder’ af gående med barnevogne og indkøbstasker.  

Men netop den gade var i flere år lidt af et smertensbarn for By & Havn. Den skulle være kvarterets lokal handelsgade. Men det viste sig at være rigtig svært at få noget levedygtigt detailhandel til at bide sig fast. 

“En af udfordringerne var, at der manglede overgange over kanalen. I 2012 fik vi ‘Øerne’ som forbinder sivegaden med Byparken og Ørestads Boulevard. Og i dag synes jeg egentlig at der – endelig – er kommet et fint handelsliv i gaden. Se bare Andersen Bakery, The Faleh Salon og Icefood. Det hjælper også at lommeparker og træer er vokset til,” siger Rikke Faaborg Jarmer.

I dag ved de fleste, at man ikke kan bygge en færdig by – eller ejendom for den sags skyld – uden at inddrage brugere og beboere. 

“Der er et tidsperspektiv og nogle mennesker, som gør at planerne skal ændres løbende, og det blev de heldigvis også. Til gengæld er det godt at der fra starten har været nogle krav til æstetik og kvalitet. De store linier. For eksempel Metrohøjbanen som løber gennem Ørestad City. Jeg elsker det; Den binder bykvartererne sammen og giver bydelen sit særpræg,” siger Rikke.

Tilpasning til virkeligheden

I gennem årene har Ørestad haft opgangs- og nedgangstider, og der er lavet indtil flere lokalplaner og ændringer. Man måtte følge efterspørgslen i markedet og konjunkturerne.

“Det var egentlig tanken at udvikle én bydel helt færdig, før vi gik videre til den næste: Først Nord, så City og endelig Syd. Men så kom Ferring, KLP og Field’s og ville gerne bygge i City. Det siger man ikke bare nej til. Og så rykkede byggeaktiviteten til city, før vi var færdige i nord,” fortæller Rita.

Har forandret København

Hun synes især at det er godt, at Ørestad er blevet en meget mere varieret by.

“Der er heldigvis ikke kun 10 etagers boligblokke. Du kan bo i rækkehus, byhus eller etageejendommeog prioritere f.eks. egen have eller skøn udsigt,” siger Rita Justesen.

De oplever begge, at Ørestad er blevet en helt naturlig – men anderledes – udvidelse af København. 

“I forhold til de oprindelige planer er de store linjer bibeholdt – f.eks. de store grønne områder og de grønne bånd i syd. Men der er så lagt mange flere lag til,” siger Rita.

“I de første år havde københavnerne svært ved at forstå, at metroen bare kørte ud på en bar mark på Vestamager. Nu tror jeg at alle kender og bruger den,” siger Rikke. 

“Ja, mentalt har Ørestad i mange år ligget meget langt væk. Vi skulle vist alle først lære, hvordan metroen har bundet byen sammen på en helt ny måde. Metroen og Field’s var med til at trække folk herud. Og mange så lige pludselig fordelen i at bo i Ørestad, tæt på centrum OG naturen,” siger Rita.