Gennem en artikelserie i tre dele vil Ørestad Innovation City Copenhagen (ØICC) stille skarpt på ‘Ørestads ESG’. Her vil skiftende medlemmer af ØICC’s bestyrelse – ét bogstav ad gangen – forholde sig til Ørestads E, S og G, for sammen at vurdere bydelens potentialer.
I første artikel vil bestyrelsesmedlemmerne Kristoffer Soelberg (Head of Innovation and Impact, BUILD, AAU) og Emil Moselund (Politisk ordfører for Radikale Venstre i København) tale om Ørestads potentialer indenfor ESG-rapporteringen af miljø, klima, økosystemer og ressourcer.
En gang talte alle om CSR. Så kom FN’s Verdensmål. Og nu skyller en ny bølge ind over direktioner og bestyrelser i Europas virksomheder. ESG hedder et nyt rapporteringsværktøj fra EU, som alle større virksomheder får pligt til at arbejde med. Og da hele virksomhedens værdikæde skal indgå i rapporterne, vil alle underleverandører mv. også blive afkrævet en ESG-rapportering.
ESG er et omfattende værktøj, som betyder at virksomheden i detaljer skal kunne måles på sit arbejde på de tre områder Environment, Social og Governance.
På område E gælder det virksomhedens CO2-udledninger, klimaændringer og -tilpasning, forurening, vand- og havressourcer, biodiversitet, økosystemer og cirkulær økonomi. Hvordan påvirker virksomheden disse områder? Og hvor meget? Også set i forhold til andre virksomheder?
Helt ny bølge
Visionen for ESG-systemet er at det årlige ESG-regnskab er fuld ud lige så sammenligneligt og vigtigt som det økonomiske årsregnskab.
“ESG systemet er en helt ny bølge, som kommer til at få større konsekvemser end både CSR og Verdensmålene. Nu skal virksomhederne vise at de kan levere på målene, og de kan fremover blive sammenlignet med andre virksomheder. Det får bl.a. stor betydning for rekruttering og medarbejdere. De nye generationer vil ikke bare have et job. De søger mod virksomheder, som f.eks. ikke køber flybilletter, og som serverer vegansk mad osv.,” siger Kristoffer Soelberg, Head of Innovation and Impact, BUILD på Aalborg Universitet København (AAU).
“I kantinen på AAU er den billige, veganske ret blevet en stor succes. Omvendt kan folk ikke forstå, at papirkurvene er fjernet. Nu skal vi alle kildesortere vores affald med det samme”, fortæller han.
TRE BOGSTAVER – TRE SAMTALER
ESG-rapportering – også kaldet bæredygtighedsrapportering – er i stigende grad blevet et fokusområde for virksomheder. ESG står for:
E – (E)nvironmental S – (S)ocial G – (G)overnance
For nogle er ESG-rapportering i dag et lovkrav, for andre er det stadig frivilligt, men det betragtes som en afgørende ramme for vurdering af en virksomheds bæredygtighed og ansvarlighed i forhold til samfund og miljø.
ESG er ikke til at komme udenom længere, så derfor ser ØICC selvfølgelig også på Ørestad med ESG-briller. Første del af artikelserien drejer sig om E’et i ESG. E står for environment, og handler om miljø- og klimamæssige forhold som fx CO2-udledninger, klimaændringer og -tilpasning, forurening, vand- og havressourcer, biodiversitet, økosystemer og cirkulær økonomi.
Anden del af serien drejer sig om S’et i ESG. S står for social, og fokuserer på sociale forhold som fx arbejdsforhold for din egen arbejdsstyrke og arbejdstagere i din værdikæde, berørte samfund, forbrugere og slutbrugere. Sidste del af serien drejer sig om G’et i ESG. G står for governance, og drejer sig om forhold inden for virksomhedsadfærd som fx virksomhedskultur, beskyttelse af whistleblowere, antikorruption eller politisk engagement.
E i kommunen
Emil Moselund er som politiker lige så optaget af ESG som forskere og virksomhedsledere er det;
“Vi er som stor kommune med til at sætte en masse standarder for f.eks. udbud, indkøb og partnerskaber, hvor vi kan påvirke virksomhedernes ESG-politik, og der er stort fokus på det i Borgerrepræsentationen. Samtidig skal vi selv vise vejen som stor arbejdsplads, og det arbejde er allerede i fuld gang. For eksempel er det lige blevet fast rutine, at alle kommunens budgetforslag, som bliver fremlagt i de politiske udvalg, skal indeholde en vurdering af forslagets CO2-påvirkning,” siger Emil Moselund, Politisk ordfører for Radikale Venstre i København og medlem af BR.
E-konkurrence
ESG er endnu så nyt, så det ikke står helt klart, hvodan man kommer til at kunne sammenligne og ‘rate’ virksomhederne imod hinanden. Men de to bestyrelsesmedlemmer er sikre på, at det nok skal komme. For miljøstandarder og CO2 er allerede et konkurrenceparameter.
“De store kommuner i Danmark er meget opmærksomme på hinandens ESG-arbejde. Det gælder om at gå forrest og være med til at sætte en baseline,” siger Emil.
“Ja, der er helt klart et mindshift i gang alle steder. Mit primære arbejdsområde er byggeri og bygget miljø, og her har vi i flere år set, at branchen efterspørger FLERE standarder fra stater og EU. De har behov for dem for at kunne sætte en retning og udvikle sig,” siger Kristoffer.
“Vi kunne aftale, hvilke tal og standarder, virksomhederne skal dyste om, og så lægge dem ud i offentligheden. Den slags positiv transparens kan gøre det sjovere og mere meningsfuldt at arbejde med E’et.“
Emil Moselund (Politisk ordfører for Radikale Venstre i København)
Ørestad har gode kort
Men tilbage til E’et i ESG – og Ørestad. Hvordan kan virksomhederne i ØICC gøre en forskel og sætte Ørestad på ESG-landkortet?
“Hvis vi virkelig vil løfte opgaven, skal vi satse på tværgående samarbjeder. Og her er Ørestad og Amager en virkelig god case. Her finder man et varieret erhvervsliv, handel, infrastruktur, hav, natur og gode communities. Der er alle muligheder for at trække på mange forskellige aktørers passion, vilje og netværk,” siger Kristoffer,
Emil mener at ØICC-virksomhederne skal gøre mere af det, de allerede gør:
“Vi arbejder jo allerede med netværk og vidensdeling, vi er et ‘living lab’ som virkelig kan blive et udstillingsvindue for at sætte nye ‘E’ standarder. Tag bare det ØICC forankrede projekt Energy Flexlab, hvor deltagerne arbejder sammen om intelligent energistyring. Det sådan nogle projekter, som senere kan bredes ud, og derfor er de så vigtige for Københavns Kommune og hele landet,” siger han.
Nøgleordet er ‘tværgående’
I den forbindelse bliver den demokratiske samtale meget vigtig for miljø og klimaarbejdet i de kommende år, mener Kristoffer:
“Miljø- og klimakravene stopper ikke foreløbig, tværtimod kommer de til at gøre mere og mere ‘ondt’. Derfor er det helt afgørende at involvere befolkning, borgere og lokalmiljø. Det kan vi gøre i Ørestad, og gør det allerede, gennem cases, netværk og foreninger. Evnen til at skabe tværgående netværk og partnerskaber rykker helt ind i kerneforretningen. Det er her slaget skal stå” siger Kristoffer.
“Hvis vi virkelig vil løfte opgaven, skal vi satse endnu mere på tværgående samarbjeder. Og her har ØICC og Ørestad jo allerede nogle virkelig gode cases.“
Kristoffer Soelberg (Head of Innovation and Impact, BUILD, AAU)
Hvem er bedst?
Et vigtigt mål for rapporteringen af virksomhendens arbejdet på E-området, er som sagt at opnå transparens og sammenlignelighed, så arbejdet med miljø, klima, biodiversitet og natur bliver et konkurrenceparameter.
Og hvorfor skulle Ørestads virksomheder ikke gå forrest her? spørger Emil:
“Vi kunne aftale, hvilke tal og standarder, virksomhederne skal dyste om, og så lægge dem ud i offentligheden. Den slags positiv transparens kan gøre det sjovere og mere meningsfuldt at arbejde med E’et,” siger han.
ØICC arbejder allerede med initiativer, der understøtter medlemmernes og Ørestads ESG og der vil løbende komme nye til. Fremtiden er kun lige begyndt.
