LÆS GRATIS:Mens politikerne lover gratis vuggestuer, bliver Ørestads børn flyttet rundt med 14 dages varsel. Forældre og børn står tilbage med utryghed, barakker og midlertidige løsninger – er det virkelig den børnepolitik, vi ønsker i København?
Af Christian Kragerup, forælder til barn i M-Husets vuggestue
Jeg skriver dette indlæg som forælder til et barn i M-Husets vuggestue. Vi har netop gennemført indkøringen – en sårbar tid, hvor børn og forældre finder tryghed i rutiner og nye rammer. Midt i denne proces blev vi som forældre stillet over for et chokerende faktum: institutionen skal flytte med blot 14 dages varsel.
Årsagen er, at ejerforeningen i ejendommen har besluttet en større renovering. Københavns Kommune ejer kun en enkelt “lejlighed” i bygningen og kan derfor ikke stoppe arbejdet.
Flytningen betyder, at børn og ansatte nu skal genhuses 2–3 km væk på Følfodvej 118 – nogen kan synes det er kort, men på gåben og med to børn, så tilføjer det betragteligt transporttid til ens dag, og når nu netop beliggenheden har været en parameter for mange familier i Ørestad ved valget af M-huset.
Et uforsvarligt varsel Forældrerådet har i deres henvendelser til kommunen gjort det klart, at varslet er helt urimeligt:
• At flytte en vuggestue på to uger er uforsvarligt og skader børnenes trivsel.
• De lokaler, kommunen først kiggede på, lå langt fra Ørestad og var ikke engang indrettet til vuggestuebrug.
• Flytningen kommer oven i en stor intern omstrukturering, hvor institutionen skal omdannes til integreret dagtilbud med udflytterbørnehave.
Disse bekymringer deles af mange forældre – også af mig. De mindste børn ender med at betale prisen for mangelfuld planlægning.
Kommunen fastholer Kommunen anerkender udfordringerne, men fastholder, at renoveringen ikke kan aflyses. Dermed skubbes ansvaret nedad – til institutionens personale og forældre, som må bære konsekvenserne.
Selvfølgelig vil vi alle gøre, hvad vi kan for at skabe tryghed for børnene.
Men det ændrer ikke på grundvilkåret: Ørestads børn må endnu en gang leve med midlertidighed og uforudsigelighed.
Denne sag er ikke en enlig svale. Ørestad er en bydel i rivende udvikling, men alt for ofte må børn og unge klare sig i barakker og midlertidige løsninger. Skolebyggerier er forsinkede, institutioner flyttes rundt, og stabilitet er en mangelvare.
Ørestad behandles som et eksperiment – ikke som en etableret bydel, hvor tusindvis af familier har valgt at slå sig ned.
Gratis pladser Pernille? Samtidig lover Socialdemokratiets borgmesterkandidat, Pernille Rosenkrantz-Theil, gratis vuggestuer og børnehaver i København. Ifølge Politiken kan det give familier op til 4.000 kroner i månedlig lettelse.
Og Kasper Stisen (S) siger til Altinget, at der “selvfølgelig er råd til det” gennem effektiviseringer og højere bøder til virksomheder. Men hvad hjælper gratis pladser, når de fysiske rammer ikke er stabile?
I Ørestad flyttes børn rundt med 14 dages varsel, og institutioner placeres i midlertidige lokaler.
Før vi taler om økonomiske lettelser, må vi sikre trygge, egnede og varige rammer.
En appel til politikerne Som forælder i Ørestad appellerer jeg til byens politikere:
Stop med at behandle Ørestad som en byggeplads. Vi er en bydel, ikke et midlertidigt projekt.
Sæt rammerne først. Gratis pladser er en smuk ambition, men børnene har først og fremmest brug for stabile institutioner.
Flytninger, barakker og nødløsninger kan ikke være standarden i Danmarks hovedstad.
Det handler ikke kun om M-Huset.
Det handler om alle børn i Ørestad – og om hvilket København vi ønsker at give dem.
