Næsten alle Ørestads vejnavne er opkaldt efter en person. Hvem er de? Læs her lidt om arkitekterne, kunstnerne, komponisterne og forfatterne, som har lagt navn til gader, veje og alléer.
OBS: Flere vejnavne er på vej!
ØRESTAD NORD
Emil Holms Kanal ved DR’s bygning i Ørestad Nord har fået sit navn efter operasangeren, der var leder af Statsradiofonien (nu DR) i perioden 1925-37. Emil Holm blev født i København i 1867 og debuterede som 25-årig som bassanger, hvorefter han gjorde karriere som operasanger både på Det Kongelige Teater og flere steder i Tyskland, hvor han bl.a. medvirkede i Bayreuth-festspillene. Holm var formand for Dansk Solist-Forbund1920-25 og blev æresmedlem 1925. Hans store interesse for at bringe den klassiske musik ud til folket, afspejlede sig i, at han både tog initiativ til oprettelsen af DR’s Radiosymfoniorkester, men også til de berømte og populære torsdagskoncerter. Emil Holm er beskrevet som en stær og visionær leder, der stod i spidsen for en voldsom vækst i radioens kunstnerisk-kulturelle betydning og i dens økonomi. I hans tid fik Danmark en ikke-kommerciel, elitestyret radio med vægt på kunst, kultur og oplysning. Holm, der døde i 1950, var Ridder af Dannebrog og havde modtaget flere udenlandske ordener.
Kaj Munks Vej har fået navn efter den kendte præst, der også var dramatiker og en ivrig samfundsdebattør.
Kaj Harald Leininger Munk blev født på Lolland i 1898, men mistede som helt lille sine forældre og voksede derfor op hos familie. Han blev færdig som teolog i 1924 og blev samme år ansat som præst i Vedersø i Jylland, hvor han fungerede indtil sin død.
Munk skrev flere romantiske og meget dramatiske skuespil. Hans mest kendte stykke er ‘Ordet’, der er blevet filmatiseret af Carl Th. Dreyer, og som nu er optaget i Kulturkanon.
Munk var i begyndelsen fascineret af Hitlers og Mussolinis resultater, men tog kraftigt afstand fra nazismen og fascismen og flere af hans skuespil kan ses som angreb på disse ideologier.
Under besættelsen afviste Munk samarbejdspolitikken og efter regeringens fratræden i 1943 blev han en af de samlende figurer i modstandskampen. Det kostede da også Kaj Munk livet at være aktiv i modstandskampen, idet han blev skudt af Gestapo i 1944 i en plantage ved Silkeborg.
Karen Blixens Vej er opkaldt efter Danmarks måske mest kendte forfatter Karen Blixen. Hun blev født 1885 i en velhavende familie og voksede op ved øresundskysten på Rungstedlund, der i dag er et museum, som fortæller om hendes eventyrlige liv. Blixen opholdt sig 18 år i Kenya, hvor hun drev en kaffefarm, og hvor hun mødte sit livs kærlighed, Denys Finch Hatton. årene i Afrika er skildret i hendes bog ‘Den afrikanske farm’ og filmen ‘Mit Afrika’. Karen Blixen vendte i 1931 tilbage til Danmark og begyndte da at skrive, bl.a. ‘Syv fantastiske fortællinger’, der først blev udgivet på engelsk og to år senere på dansk. En anden af hendes noveller, ‘Babettes gæstebud’ er også blevet filmatiseret. Karen Blixen var meget selvstændig og desuden nysgerrig, og hun var på flere måder en pioner, ikke mindst som kvinde. Hun døde i 1962 og er begravet ved et træ i haven bag Rungstedlund. Karen Blixen opnåede at blive verdensberømt som forfatter, digter og storyteller. Hun var desuden en habil kunstmaler.
Rued Langgaards Vej i Ørestad Nord er opkaldt efter en dansk komponist og organist, født i København i 1893. Langgaard var barn af to pianister og debuterede 11 år gammel som orgelspiller i Marmorkirken med sin egen komposition. Da han var 20, blev hans første symfoni opført i Berlin. Trods mange orkesterværker, kammermusik og sange, blev Rued Langgaard ikke en del af det etablerede musikmiljø. Hans symbolistiske og excentriske kompositioner, inspireret af Wagner og Strauss, passede ikke ind i tidsånden. Anerkendelsen er først kommet i vor tid, hvor mang af Langgaards værker er uropført. Det mest kendte værk er operaen ‘Antikrist’, der er optaget i den danske Kulturkanon. I 1940 fik han sit livs første og eneste faste stilling som organist ved Ribe Domkirke. Her virkede han indtil sin død i 1952.
Tom Kristensens Vej i Ørestad Nord er opkaldt efter én af det 20. århundredes mest betydningsfulde danske forfattere. Han er mest kendt for sine digte, for den ekspressionistiske roman ‘Livets arabesk’ (1921) og romanen ‘Hærværk’ (1930), som er delvis selvbiografisk.
Han huskes også for sin tid som kritiker og anmelder ved Politiken. Tom Kristensen blev født 1893 og voksede op i København, hvor han også blev student og senere cand.mag. i dansk, engelsk og tysk.
En rejse til Kina og Japan i hans unge år gjorde et dybt indtryk, som afspejler sig i flere af hans tidlige værker. Fra 1946 til sin død i 1974 boede Kristensen på Thurø, hvor han blev æresborger. Som andre af mellemkrigstidens forfattere var han påvirket af værditabet efter 1. verdenskrig. Med hovedpersonen Ole Jastrau i ‘Hærværk’ gav Tom Kristensen et fuldt billede af en mand, en kultur og ‘den tabte generations’ nedtur. Tom Kristensen var medlem af Det Danske Akademi, Ridder af Dannebrog, har modtaget flere priser, og er optaget i Kulturministeriets litteraturkanon.
ØRESTAD SYD/ARENAKVARTERET
Asger Jorns Allé har fået navn efter billedkunstneren og forfatteren Asger Jorn (1914-73). Han var født Asger Oluf Jørgensen, men tog navneforandring i 1945. Efter en uddannelse som lærer rejste Jorn til Paris for i stedet at uddanne sig og arbejde som maler. Tilbage i Danmark fuldførte han sin uddannelse på Kunstakademiet og var under Besættelsen en del af kunstnergruppen Høstudstillingen, men huskes bedre som den drivende kraft bag COBRA, der blev oprettet i 1948. Han fik sit gennembrud som maler i 1958. Jorns malerier er kendetegnet ved enabstraktekspressiv stil med inspiration i blandt andet børnetegninger ognordisk mytologi, men har også malet portrætter og udført grafiske værker. Foruden en del keramiske arbejder har Jorn et omfattende forfatterskab bag sig og skrev blandt andet om filosofi, æstetik, politik og historie. Han skænkede talrige af sine egne og andres værker til det museum i Silkeborg, der nu bærer hans navn. Jorns værker er i dag internationalt anerkendt og sælges til millionpriser. Maleriet ‘Stalingrad’ er optaget i den danske kulturkanon.
Ejler Billes Allé i Ørestad Syd har navn efter én af pionererne inden for den abstrakte kunst i Danmark. Ejler Bille, der blev født i 1910, debuterede i 1931 som billedhugger, men blev inspireret af den tyske Bauhaus-skole og gik hurtigt over til at udtrykke sig gennem malerier med abstrakte og fabulerende motiver. Bille arbejdede sammen med flere af tidens store kunstnere og har været medlem af kunstgrupperne Linien, Corner, Høstudstillingen, Cobra, Martsudstillingen og Den Frie Udstilling. Han fandt især inspiration på rejser i Middelhavsområdet og i østasien. Bille er i dag anerkendt som én af Danmarks betydeligste billedkunstnere, men han skrev også anmeldelser, artikler og digte, udførte grafiske arbejder og udsmykningsopgaver. Han var gæsteprofessor ved Kunstakademiet og modtog både Eckersbergs og Thorvaldsens Medalje. Ejler Bille, der døde i 2004, har til Holstebro Kunstmuseum skænket en samling af balinesisk kunst, som han erhvervede sammen med sin hustru, maleren Agnete Therkildsen.
Else Alfelts Vej har fået navn efter kunstneren Else Alfelt, der blev født i København i 1910. Som maler og selvlært kunstner var hun først med i kunstnergruppen Høstudstillingen og senere blev hun en del af COBRA-bevægelsen sammen med Carl-Henning Pedersen, som hun blev gift med i 1934. Igennem deres ægteskab fandt de gensidig inspiration, støtte og udvikling som kunstnere.Else Alfelt var fascineret af naturen og universet, og jorden, vandet, månen. Bjerge indgår ofte som motiver i hendes abstrakte værker. Hun rejse til bjergrige egne i Lapland og Japan for at finde inspiration til sine farverige billeder. Else Alfelt har udført store og farvestrålende mosaikudsmykninger til Rungsted Kommuneskole, til Langeliniepavillonen i København og til Th. Langs Seminarium i Silkeborg. Hendes værker er også at finde på de fleste danske kunstmuseer, men størstedelen er på Carl-Henning Pedersen ogElseAlfelts Museum i Herning, der åbnede i 1976. Else Alfelt nåede året inden sin død i 1974 at modtage Thorvaldsens Medalje.
Hannemanns Allé i Ørestad Syd har sit navn efter bygningsingeniør Johan Georg Hannemann (1907-1980). Sammen med Børge Johannes Rambøll grundlagde han i 1945 den virksomhed, der i dag bærer navnet Rambøll og har hovedkvarter i Ørestad Syd. Hannemann opnåede en særlig evne til at forme stål og beton, hvilket især kom til udtryk i hans broprojekter.
Som hans mangeårige partner Rambøll har beskrevet, var “Hannemann forelsket i stål’. Han vandt præmier for blandt andet Elgeseterbroen i Trondheim og Drümsöbroen i Helsingfors. Herhjemme er han mest kendt for Storebæltsbroen og Svendborgsundbroen. Derudover stod han bag fjernsynsmaster og store halbygninger. Hannemann var også optaget af filosofiske spørgsmål. Han skrev for eksempel bogen ‘Er Gud en realitet?’, og stiftede en fond, som skulle knytte forbindelse mellem Vestens og østens religioner.
Otto Baches Allé forbinder Ørestad Syd med Tårnby og har sit navn efter kunstmaleren, der blev født i Roskilde i 1839. Allerede som 10-årig blev Otto Bache optaget på Kunstakademiet, hvorfra han i 1857 modtog den store sølvmedalje og hvor han senere fungerede som professor og direktør. Han rejste som ung til Paris og Italien, hvor han søgte ny inspiration i tidens franske naturalisme. Bache blev både portrætmaler, genremaler og dyremaler, men han er især kendt for sine store historiske malerier, som han kom til at mestre og som fik en opblomstring i anden halvdel af 1800-tallet. Blandt hans vigtigste værker er Et Kobbel Heste uden for en Kro, som blev købt af kong Christian 8., De sammensvorne efter Erik Glippings Drab og Christian IV’s Kroningstog, der begge blev bestilt til Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Hans malerier blev populære og er gengivet i utallige bøger. Inden sin død i 1927 var han blevet udnævnt til Dannebrogsmand og slået til Kommandør af 1. grad af Dannebrog.
Richard Mortensens Vej er opkaldt efter maleren og grafikeren Richard Strange Mortensen, født 1910 i København. Han debuterede som 23-årig og fik stor betydning for udviklingen af det abstrakte og surrealistiske maleri i Danmark. I 1947 bosatte Richard Mortensen sig i Frankrig, men vendte i 1964 tilbage til Danmark til en stilling som professor ved Kunstakademiet. Han var yderst produktiv, og er især kendt for sine meget farverige og komplekse malerier i stort format. Mortensen udtrykte sig også som tegner og som scenograf på Det Kongelige Teater. Han er også kendt som en af de betydeligste kunstteoretikere i det 20. århundrede og har modtaget talrige hædersbevisninger. I Danmark kan hans værker opleves på bl.a. Louisiana, Ny Carlsberg Glyptotek og Statens Museum for Kunst. Mortensen var aktiv lige til sin død i 1993.
Robert Jacobsens Vej – samt et kollegium og et P-hus i nærheden – fået navn efter én af Danmarks store kunstnere: Robert Jacobsen. Han blev født 1912 i København og debuterede som selvlært skulptør og grafiker i 1941. Igennem 1930’erne skar han små figurer i træ, men lærte senere at hugge i sten. Da Jacobsen i 1947 rejste tilæ Frankrig, begyndte han at arbejde med de abstrakte skulpturer af især jern og skrot, der gjorde ham internationalt kendt. Sideløbende med billedhuggerarbejderne havde han en omfattende grafisk produktion. Jacobsen boede mere end 20 år i Frankrig og fik her tilnavnet Le Gros Robert, som herhjemme blev til Store Robert. Robert Jacobsen har fungeret som professor ved både Kunstakademiet i München og i København, og han har udført flere udsmykninger for offentlige institutioner og på offentlige pladser, bl.a. Axel Torv i København. Jacobsen, der har lavet flere film om sine arbejder, døde i 1993, men hans værker kan stadig ses på museer i udlandet og i Danmark.
ØRESTAD CITY
Arne Jacobsens Allé er opkaldt efter en af Danmarks mest kendte arkitekter og formgivere. Arne Emil Jacobsen blev født i 1902 i København. Som arkitekt og formgiver var han med til at indføre modernismen i Danmark. Han har internationalt ry og er en af Danmarks mest kendte designere. Arne Jacobsen flygtede i 1943 til Sverige sammen med tusindvis af andre danske jøder og blev der til krigens afslutning. Han er i dag internationalt kendt og anerkendt især for sine stole: Syveren, Myren, Svanen og Ægget.
Arne Jacobsen blev uddannet på Kunstakademiet i København, hvor han 1956-1965 underviste som professor i bygningskunst inspireret af Le Corbusier. Midt i 1990’erne opstod der i Danmark og internationalt en fornyet interesse for modernismen møbelkunst og dansk design. Det affødte en stigende efterspørgsel efter Arne Jacobsens møbler og kunstindustrielle produktion. Arne Jacobsen er begravet på Ordrup Kirkegård. Efter sin død i 1971 er Arne Jacobsens tegnestue blevet videreført af tegnestuen Dissing+Weitling.
C.F. Møllers Allé er opkaldt efter Christian Frederik Møller født i 1898. I 1924 grundlagde han en tegnestue i København, endnu inden han var færdig med sin uddannelse på Kunstakademiet. Tegnestuen bærer stadig hans navn. I perioden 1928-42 dannede han partnerskab med Kay Fisker, og sammen opførte de to flere boligejendomme i hovedstaden samt Aarhus Universitet, som nu er medtaget i Kulturkanonen. Af andre betydelige bygningsværker står Møller blandt andet bag Salling Varehus i Aarhus, Aarhus Kommunehospital, Middelfart Sygehus, Sønderjyllandshallen og Herning Kunstmuseum. Han var yderst produktiv og er formentlig den danske arkitekt, der har tegnet flest huse. Møller fik et utal af priser og medaljer og hans tegnestue har vundet mange arkitektkonkurrencer. Han blev professor og ansat som den første rektor ved Arkitektskolen i Aarhus. C.F. Møller døde i 1988, men hans tegnestue blev drevet videre af sønnen Mads Møller og den er i dag et af Skandinaviens ældste og største arkitektfirmaer.
Edvard Thomsens Vej er opkaldt efter arkitekten Edvard Thomsen. Han blev født i København i 1884, og fik sit primære virke i og omkring hovedstaden. Thomsen begyndte sin karriere som maler, men på Kunstakademiet skiftede han undervejs til arkitektstudiet, som han fuldførte i 1914. Som arkitekt arbejdede han i begyndelsen for Gentofte Kommune, hvor han bl.a. tegnede garager, værksteder, husvildeboliger og alderdomshjem. Mest kendt fra denne tid er Øregård Gymnasium fra 1924, der er et fornemt eksempel på den nyklassisisme, som Thomsen mestrede. Af andre kendte værker, som Thomsen har stået bag, kan nævnes Kapellet på Ordrup Kirkegård, Søndermarkens Kapel og Krematorium, Gentofte Statsskole, Jægersborg Vandtårn, det gamle abehus i Zoo, og ikke mindst det modernistiske ‘Lagkagehuset’ fra 1931 på Christianshavn, der blev voldsomt kritiseret i samtiden. Senere tegnede han Odense Station, Otto Mønsteds Hallen på Nørre Allé, samt flere beboelsesejendomme i København og århus. Fra 1920 og 34 år frem fungerede Edvard Thomsen som professor ved Kunstakademiets arkitektskole og i en periode var han tillige direktør der. Han døde i 1980.
Kay Fiskers Plads har sit navn efter Kay Fisker, født 1893 på Frederiksberg. Han blev færdiguddannet som arkitekt på Kunstakademiet i 1920. I de følgende år stod han sammen med bl.a. C.F. Møller bag mange boligbyggerier i København. På Amager bl.a. Amagerbo, Brigadegården, Gullfosshus og Nyrnberggården. Fisker medvirkede også ved opførelsen af Det Danske Institut i Rom og Aarhus Universitet, der er medtaget i Kulturkanonen, samt en række hospitaler og institutioner.Han var fra 1920 underviser på Arkitektskolen og fungerede som professor samme sted 1936-63 og senere som dekan. Som leder af skolens boligklasse kom han til at sætte et stort præg på boligbyggeriet i den periode. Han er særlig kendt for udviklingen af store karrébebyggelser omkring en gårdhave og for en dansk udgave af stilarten funktionalisme. Fisker modtog i 1926 Eckersbergs Medalje og i 1947 C.F. Hansen Medaljen, ligesom han vandt guldmedaljer ved verdensudstillinger og havde mange ærestitler. Kay Fisker døde i 1965.
Ove Arups Vej fører fra Hannemans Allé over motorvejen og under Field’s til Arne Jacobsens Allé. Ove Arup var en engelsk-dansk ingeniør født i England i 1895 og uddannet på bl.a. DTU, hvor han specialiserede sig i armeret beton. Som ung bosatte Arup sig i London, og grundlagde i 1963 Ove Arup & Partners, der i dag er et af verdens største rådgivende ingeniør- og arkitektfirma. Arup er mest kendt for sin deltagelse i opførelsen af Operahuset i Sydney, Pompidoucenteret i Paris og Kingsgate Bridge i London, men har også stået bag bygningsværker i især England samt i Afrika, Saudi-Arabien og Rusland. Han medvirkede ligeledes ved opførelsen af midlertidige havne i forbindelse med landgange i Normandiet under Anden Verdenskrig. Arup anses for at være en de førende strukturelle ingeniører inden for arkitektur, men var desuden anerkendt for sine filosofier om design af bebyggelser. Han modtog flere guldmedaljer, blev slået til ridder af Dannebrog og også adlet i Storbritannien. Arup døde i 1988.
Flere navne på vej!
