På havevandring til andre dimensioner

Beboerne i Vestamagers mange haveforeninger har hver deres drømme om det gode liv. En lav hæk mellem parcellerne adskiller de vidt forskellige drømme. Side om side ligger arkitektfantasier og minirockerborge, flipperhaver, parcelhusvisioner og romantisk landstrygeridyl. Huset og haven er selve drømmens billede.

Ulla Hansen kan ikke lade være med at samle på ting og sager, men hvad enten det er en mælkejunge, en kaffekande eller en gammel lampe, bliver den malet og tildelt sin egen plads på husvæggen, ude i haven eller indenfor. Stilen er en blanding af Morten Korch og 70’ernes stærke orange, lilla og gule farver. 
“Som barn boede jeg i Borgergadekvarteret og vi havde meget få penge. Men jeg brugte altid min egen 25-øre på at købe noget hos marskandiseren, i stedet for at få noget at spise. Senere i livet har jeg boet i et fint parcelhuskvarter, men det var ikke mig. Jeg lavede en skrammellegeplads til ungerne, og straks var var alle kvarterets børn der”.
Ulla Hansen har boet 20 år i H/F Engly på Røde Mellemvej. 
“Efterhånden som de gamle dør eller flytter, forsvinder den gamle kolonihavestil. Men vi er nogle som holder ved. Jeg har samlet så meget, at jeg ikke tør tage på loppemarkeder mere”, griner Ulla Hansen.

11 kolonihaveforeninger langs med Røde Mellemvej og Kongelundsvej har i de senere år fået helårsstatus og kloakering. Men vejen dertil har været lang. Foreningerne er etableret for 50-75 år siden. Arbejderfamilier fra byens baggårde kunne her dyrke grøntsager og få lidt  frisk luft og lys. En vis vinterbeboelse har altid være accepteret af Københavns Kommune. Men med lovliggørelsen følger højere skatter og ejendomsudgifter. Den ældre generation bliver afløst af yngre familier, som bygger nye huse.

Kolonihaven har en iboende modsætning mellem anarkister og regelryttere, hvilket kan give meget livlige og til tider voldsomme generalforsamlinger. Den ene kultur ønsker havekonkurrencer, hække klippet efter snor, forbud mod ukrudt og faste flagdage. Den anden kultur er flygtet fra regelsamfundet og vil have lov til at male huset orange, flage med sørøverflag eller bygge et tårnværelse med panoramaudsigt ovenpå det lille havehus.

Carl Nielsen har boet på Cedergangen i H/F Bastiansminde i 43 år.
“Jeg købte huset i 1965 for 45.000 kontant”.
I årenes løb er hver eneste sten blevet vendt og udskiftet, men huset er stadig det samme.
“Jeg mangler kun at få sat skik på et par kvadratmeter med skvalderkål, så er der simpelthen ikke mere at gøre her”, siger Carl Nielsen.
Så selv om han har været glad for at bo i Bastiansminde, er han nu på udkig efter en moderne og ved-ligeholdelsesfri lejlighed – i Ørestad.

I huset med den blå dør bor familien Kornerup-Bang med børn, katte og kaniner.

“Det er det perfekte miljø at vokse op i. Børnene kan færdes frit i hele haveforeningen. De lærer en masse ved at at være sammen uden konstant voksen-opsyn. En anden stor fordel er at de lærer at folk kan være meget forskellige. Her bor jo både direktører og førtidspensionister”, siger Tina Kornerup-Bang.

“Der er kommet mange til, som smider de gamle blomsterkummer og solure ud, og sætter en høj hæk omkring deres hus. De vil bare have et billigt parcelhus. Men heldigvis er vi også nogle, som gerne vil udvikle en moderne kolonihavekultur hvor vi bevarer alt det gode fra de gamle dage. For eksempel smalle eller bilfri veje, fællesplads og godt naboskab”, siger Tina Kornerrup-Bang fra haveforeningen Engly.

Se flere billeder i galleriet herunder. Klik på pilen til højre for at se næste billede: