Ørestad er nabo til den store Naturpark Amager, hvor der er masser af natur. Men hvordan har naturen det inde i selve Ørestad? Det er netværket ØICC i gang med at undersøge.
I forrige uge stod ØICC (Ørestad Innovation City Copenhagen) for en tur rundt i Ørestad sammen med to urbane biologer fra Københavns Kommune. Målet med turen var at finde nogle konkrete muligheder for at styrke biodiversiteten i gårde, parken på langs vejene inde i Ørestad. Og gerne med løsningsforslag, som de enkelte grund- og bygningsejere selv kan gå i gang med.
Og det kan sagtens lade sig gøre midt inde i en by. Man kan lade græs, blomster og urter gro vildt i dele af sit gårdanlæg, så insekter og andre smådyr har noget at spise. Man kan skabe krat og buske, eller begrønne facaderne med klatreplanter, hvor de kan gemme sig og yngle. Og man kan lave vandresevoirer, hvor de kan få noget at drikke. I forhold til Ørestads kanaler og søer, kan de bidrage ret markant til biodiversitet, hvis der nogle steder laves brinker i stedet for lodrette betonkanter.
Deltagerne besøgte bl.a. gårdanlægget i Hesteskoen i Ørestad Syd, som drives af ejendomsfirmaet Balder. Her blev der talt om sedum på taget, begroning af facader, højere træer i gården og vilde græsarter på den del af græsplænerne.
Blandt deltagerne var Magnus Graae, fagkoordinator for biodiversitet i Københavns Kommune, og Astrid Stener Jørgensen, biolog der planlægger naturpleje i kommunen med fokus på biodiversitet. De fortalte bl.a. at biodiversitet handler om at skabe levesteder – ikke mindste mad og vand – til et varieret dyre- og planteliv.
“Vi ser ofte at de gode biodiversitesprojekter opstår der hvor der er adgang til vand. Liv opstår der hvor vandet møder jorden. Desuden er det en god idé at give plads til forskellige planter, urter og blomster, så der er en bred sæson, med adgang til føde både forår, sommer og efterår,” fortalte Magnus Graae.
De øvrige lokale deltagere i turen kom fra ATP Ejendomme, Balder Danmark, Bellagroup, By & Havn, CABINN, Field’s, GFS-Ørestad, Københavns Kommune, Københavns Naturskole, Solstra/Bellakvarter og Ørestad Vandlaug.
Desuden deltog BR-medlem Emil Moselund (RV) som sidder i ØICC’s bestyrelse.
“Ørestad er jo på mange måder et eksperiment, hvor man kan prøve sig frem til ny måder at gøre tinge ne på. Og det er dette biodiveristetsprojekt også et eksempel på. Det er dejligt at se så mange deltagere på turen. Det viser at der er en lokale vilje til at styrke biodiversiteten, hvor vi fra kommunen kan bakke op med rådgivning og evt. støttepuljer til lokale projekter,” sagde Emil Moselund.
I den kommende tid skal der arbejdes videre med biodiversiteten i mindre grupper af grundejere, der har grunde relativt tæt på hinanden, så de kan blive enige om konkrete tiltag.
Flere levesteder til padder i den Landskabelige Kanal
Men arbejdet med biodiversitet sker også på andre fronter. Grundejerforeningen Ørestad Nord og Vandlauget er f.eks. gået sammen om at skabe flere korridorer og levesteder til padder – både til lands og til vands. Nu udvides et tidligere forsøg med stenbrinker, som Vandlauget har haft gode erfaringer med på Amager Fælled.
Padder har tidligere været et sjældent syn i området, selv om der er rigeligt med vand. Først og fremmest kan padderne være sværere at få øje på, fordi de er gode til at gemme sig. Dernæst har padder brug for både land- og vandhabitater, og kanalkanten er konstrueret på en måde, som ikke er specielt paddevenlig.
“De stejle betonkanter i kanalerne gør vejen op af og ned til vandet mere besværlig. Derfor laver vi nu korridorer mellem vandet og græsset, som vi håber, vil forbedre mulighederne for paddeliv i området,Med tiltaget håber vi, at det bliver nemmere for padder at indvandre fra Fælleden og gå i land på Grønningen,” fortæller Jakob N. Jensen, der er driftsansvarlig i Grundejerforeningssekretariatet Ørestad.
Første fase består af stenbrinker, som padder vil kunne gemme sig i og bruge som landgang, samt vandplanter mellem stenene i vandet. Anden fase kommer senere på foråret, hvor der bliver lavet et nyt landhabitat i nærheden af stenbrinkerne, hvor padder vil kunne søge føde og vinterhi. Der kommer bakker lavet af jord og sand, iblandet afklippet naturgræs fra de plænerne.
Herefter sår vi blomsterfrø og lægger nogle store sten, der holder på varmen som en slags radiator. Og til sidst smider vi en håndfuld gamle træstammer i kurven”, fortæller Jakob N. Jensen.
.
