Parkeringspriser i Ørestad

Socialdemokraternes spidskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil har meddelt, at hendes parti nu ikke længere modstander af biler og parkering. Det er godt nyt for Ørestad!

Af Jens-Kristian Lütken (V), Beskæftigelses- og Integrationsborgmester 

Det er især Socialdemokratiet, der ihærdigt har kæmpet for, at rådhuset ikke skulle røre ved de urimeligt høje p-priser. Og jeg går ud fra, at Socialdemokraternes nyvundne klarsyn også omfatter Ørestad og de mange bilejere, der betaler en skyhøj pris for at parkere her. 

Indtil nu har Venstre stået mutters alene med ønsket om, at kommunen skal bruge ejerskabet af By & Havn til at sætte priserne ned. Det er jo dybt besynderligt, at det eneste område af København, hvor der rent faktisk findes betalbare boliger, der er parkeringsprisen mange gange højere end i resten af København.

Ligeledes er det fuldstændig grotesk, at eksempelvis en pædagog, der arbejder, men ikke bor i Ørestad, ikke har råd til at tage bilen til og fra arbejde. Her vil en parkeringsplads koste en meget stor del af månedslønnen. Det gør det svært både at fastholde, men også rekruttere erfarne medarbejdere.

I Venstre håber vi meget på, at Socialdemokratiet nu er til at danse med, når det drejer sig om parkeringssituationen i Ørestad.

Du skal have abonnement for at læse denne artikel     Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve
Translate »