“Penge og plads til byens børn”

Debatindlæg af Cecilia Lonning (V), medlem af Børne- og Ungdomsudvalget.

Der er 1500 ekstra børn i København, som kommunen skal finde pasning til. Det er en af kommunens kerneopgaver, og Venstre har derfor sammen med de øvrige budgetpartier K, DF og Sfundet de nødvendige millioner til både at sikre børne- og ungdomsområdet mod besparelser og til at sikre det rigtige antal institutioner.
 
Derfor var det også helt uden grund, at Børne- og Ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard for nylig spredte frygt blandt forældre, børn og ansatte med beskeden om, at byens daginstitutioner skulle gennem en besparelsesrunde på 78 mio. kr. Alle på rådhuset vidste, at det ikke var en reel risiko og at der var penge på vej til at dække et truende underskud. Af samme grund samlede alle partier sig fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti om at fordømme Børne- og Ungdomsborgmesteren mærkelig udmelding, der spredte ubegrundet bekymring for nedskæringer.
 
I Venstre er vi til gengæld glade for viljen til det brede samarbejde og glade for, at der kunne samles et bredt flertal for at forhindre, at Børne- og Ungdomsområdet løber ind i et underskud, og for samtidig at sikre, at kommunens midler bliver fordelt bredt og til de mest trængte områder.
 
Man kan så kun håbe, at Bo Asmus Kjeldgaard har lært at tøve en kende, før han næste gang maler fanden på væggen overfor daginstitutionerne.Cecilia Lonning

Translate »