Et svanepar har levet ved søen i Ørestad Syd, siden der kom vand i bassinet i 2012. I år har de bygget rede på asfalten, og det bekymrer en beboer i 8-tallet.
Af Josefine Munch-Petersen
Lige siden Pernille W. Ferdinandsen flyttede til Ørestad Syd, har hun fulgt svanefamilien ved søerne. Hun har set svaneparret bygge rede, ligge på æg og få unger. Hun har fulgt deres liv fra sidelinjen, og efterhånden har hun opbygget en tæt forbindelse til de store hvide fugle.
“De har boet her, siden der kom vand i søen, og er en del af livet her i Ørestad Syd. Svaner er fredede fugle, som holder sammen hele livet, og Danmarks nationalfugl, så man kan da kun blive glad for at se en svanefamilie netop her,” siger Pernille W. Ferdinandsen.
Betonvæggen
Men i 2025 skete der noget, som ifølge hende gjorde det markant sværere at være svane i Ørestad Syd: Det sidste stykke med græs langs søens nordkant forsvandt, da kanten blev erstattet med en betonvæg.
“Der er ikke længere et sted, hvor svanerne og deres unger kan hvile sig og græsse i fred og ro længere. De har valgt det her sted som deres, og så vælger man at gøre det næsten umuligt for dem at yngle,” siger hun.
Ifølge Pernille W. Ferdinandsen betød betonkanten, at svanerne forsvandt fra deres rede med æg fra området i 2025, mens søen blev tømt for vand.
I år er de vendt tilbage, men reden ligger nu på en befærdet flisebelægning foran et par bænke ved Vandkunstens karré.
Her færdes både cyklister, hundeluftere og forbipasserende tæt på svanerne, og det har Pernille W. Ferdinandsen svært ved at acceptere.
“Jeg får ondt i hjertet, når jeg ser dem ligge der, og det føles unaturligt,” siger hun.
Hun mener, at der tidligere har været masser af naturlige steder, hvor svanerne kunne bygge rede og ruge i fred og ro. “Men byen er blevet tættere, og de vilde hjørner er blevet færre. Jeg synes, det er helt forkert og modarbejder idéen om, at natur og by skal spille sammen, når man bygger en ny bydel” siger hun.
“Noget af en overdrivelse”
Pernille W. Ferdinandsen har henvendt sig til Grundejerforeningen og Vandlauget i Ørestad Syd med forslag til, hvordan man kan hjælpe svanerne med at kunne blive i området.
Hun har blandt andet foreslået at få bygget en mindre flydende rede-ø eller at afskærme dele af området langs søkanten.
Men ifølge Pernille W. Ferdinandsen har hun fået et svar tilbage om, at området ligger i lufthavnens fuglerisikozone, og at man derfor ikke må etablere såkaldte ynglefremmende foranstaltninger. Det svar undrer hende.
“Når man siger, at man ikke må lave ynglefremmende foranstaltninger, skal man måske også først overveje, at man har gjort det sværere for dem at opfostre unger ved at bygge en betonvæg,” siger hun.
Hun understreger, at hun godt forstår, at der skal tages hensyn til lufthavnens sikkerhed. Men hun mener ikke, at svaneparret bidrager til problemet.
“De svarer som om, at de frygter, at hundredvis af andefugle vil blive tiltrukket og yngle til stor gene for lufthavnen, hvis man etablerer en lille sivø. Det synes jeg er noget af en overdrivelse,” siger hun.
Hun pointerer samtidig, at der i forvejen yngler mange vandfugle på fælleden – blandt andet gæs – og at det efter hendes opfattelse er svært at forstå, hvorfor en enkelt redeplads til det svanepar, der har boet ved søen i årevis, skulle udgøre et afgørende problem.
Lufthavn ser på svaner med stor alvor
Ørestad Avis har spurgt Københavns Lufthavn om søen ved 8-tallet udgør en risiko for lufthavnen, og om en mindre sivø vil kunne true flysikkerheden.
Dorte Nygaard, der er direktør for flyvesikkerhed i Københavns Lufthavn, oplyser i et skriftligt svar, at Søen ligger cirka 3,5 kilometer fra lufthavnen, og områder inden for 13 kilometer betragtes som nærzoner. Hun forstår godt tanken om, at én enkelt redeplads kan virke uproblematisk.
“Men erfaringen er, at selv små ændringer kan gøre et område langt mere attraktivt for flere fugle over tid. Derfor er vi nødt til at se på den samlede effekt og ikke kun det enkelte svanepar,” skriver Dorte Nygaard og fortsætter:
“Etablering af en ø, hvor fuglene kan yngle i sikkerhed for katte og hunde, vil gøre området mere attraktivt. Det er vores vurdering, at det vil øge risikoen for flere fugle i området, og det er noget, vi forsøger at undgå af hensyn til flysikkerheden,” skriver Dorte Nygaard. Hun tilføjer, at enkelte svaner jævnligt flyver ind over lufthavnens område.
“Svaner er blandt de største fugle i Danmark, og vi tager dem alvorligt i forhold til flyvesikkerhed. Derfor er vi meget opmærksomme på at undgå nye områder, der tiltrækker svaner, som slår sig ned i nærheden af lufthavnen,” skriver hun.
Føler sig afvist
Pernille W. Ferdinandsen mener også, at sagen lægger op til en mere principiel diskussion, om hvordan man etablerer en bydel og samtidig viser respekt for den omkringliggende natur, som fandtes før bygningerne blev opført.
“Det her er ikke kun for svanernes skyld. Hvis vi gerne vil bo i en bydel, hvor der også er plads til natur, så må vi også tage ansvar for de dyr, der faktisk har valgt at leve her,” siger hun.
Hun roser Grundejerforeningen og Vandlauget for på mange punkter at gøre et stort arbejde i bydelen, men hun savner mere åbenhed og dialog, når hun henvender sig.
“De få gange, jeg har skrevet, har jeg oplevet at få en afvisende og kort svar. Det kommer til at virke lidt firkantet og bureaukratisk. Jeg kunne godt ønske mig, at man i højere grad talte med os beboere om, hvad der faktisk kan lade sig gøre,” siger Pernille W. Ferdinandsen.
“Ligger godt og beskyttet”
Ørestad Avis har spurgt Vandlauget i Ørestad Syd omVandlauget gøre noget for, at svanerne kan få et andet sted at yngle,
“Vandlauget lader selvfølgelig ynglende svaner være. I år har parret valgt at slå sig ned på et betonplateau ned til vandet. Mit gæt er, at de ligger godt beskyttet i forhold til naturlige fjender som for eksempel ræve eller store rovfugle, og det kan være, de finder et andet sted til næste år.” lyder det i et skrifteligt svar fra Pia Vannacci Elnif, som er sekretariatsleder i Ørestad Grundejerforeninger og Vandlaug.
Vandlauget er ikke umiddelbart med på ideen om en sivø:
“Søerne er del af et sammenhængende teknisk anlæg til håndtering af regnvand. I den daglige drift skal vi altid afveje forskellige hensyn, samtidig med at regler og bestemmelser bliver overholdt. Vi kan desværre ikke imødekomme de forslag, der er kommet, fordi det ville være i strid med reglerne i forhold til flysikkerhed,” skriver Pia Vannacci Elnif.
Pia Vannacci Elnif skriver samtidig, at man godt forstår, at det kan se barskt ud, når svanerne ligger på beton.
“Personligt forstår jeg godt, at det kan virke unaturligt og barskt, når et svanepar slår sig ned på en kold betonflade. Det er desværre stadig sådan, at Vandlauget ikke må etablere redeøer, fordi søerne er så tæt på lufthavnen.”
Fin og nuanceret dialog
På spørgsmålet om Pernille W. Ferdinandsens oplevelse af at være blevet mødt med korte og afvisende svar, svarer Pia Vannacci Elnif følgende:
“Jeg er ked af at høre, at hun oplever vores dialog på den måde. Sammen med repræsentanter fra Vandlaugets bestyrelse var jeg for nylig til et velbesøgt møde i 8Tallet, hvor vi havde en fin og nuanceret dialog med naboer til søerne. Vi stiller altid gerne op, når nogen er nysgerrige og gerne vil vide mere om vores arbejde.”
