At være med til at skabe kultur og byliv i Ørestad bliver et af ØICC’s fokusområder i de kommende år. Antroprolog og forskningsgruppeleder Marie Stender fra BUILD AAU holdt oplæg om begrebet ‘placemaking’ ved ØICC’s Nytårskur 31. januar.
Marie Stender har i flere år lave forskning i transformation af boliger og steder. Herunder også begrebet ‘placemaking’ som handler om at byplanlægning ikke bare skal skabe gode fysiske rammer, men også steder med liv, sjæl og identitet.
ØICC har taget begrebet til sig i det nye arbejdsprogram for 2024-2026, hvor kultur og placemaking skal være med til at styrke Ørestad som innovationshub, hvilket også omfatter levende og brugbare rum i bydelen.
Placemaking – eller stedskabelse – vil skabe en identitet i byområder, som enten er bygget på bar mark eller ovenpå et gammelt boligområde, som er helt eller delvist revet ned.
Placemaking anvendes også i udsatte byområder, som har brug for en ny identitet. For identiet og følelser har gjort sit indtog i byplanlægningen.
I sin bog ‘Brandscapes’ fra 2007 beskrev forskeren Anna Klingman hvordan fokus i arkitekturen skiftede fra hvad arkitekturen ‘har’ og hvad den ‘gør’ – til ‘hvad du føler’ og ‘hvem du er’.
“Hvis man bor i Ørestad, foretrækker man måske at sige at man bor ‘i 8Tallet – i Ørestad’. De designede steder giver identitet,” forklarer Marie Stender.
Instant byliv
Placemaking starter allerede i salgsmaterialernes såkaldte renderinger. Det er illustrationer af det færdigbyggede område med høje træer, solskin og glade beboere.
“Der var en periode med mange skatere. I dag er der mange, som sejler i kajak. Og så er der en kvinde med stråhat, som går igen i virkelig mange af billederne”, fortæller Marie Stender.
Men det er ikke kun på de computerskabte billeder at det ønskede liv iscenesættes.
“Det sker også i 1:1 skala med bylivsindsatser, hvor man f.eks. inviterer kreative iværksættere og caféer ind i stueetagen til en nedsat husleje, som en slags instant ‘bylivs-spray’ der kan sætte gang i bylivet. Men spørgsmålet om initiativerne er levedygtige,” forklarer hun.
Landsbystemning
Hvis byudviklingen starter på ‘bar mark’ som i Ørestad, er det nødvendigt at bygge identiet og fortælling op fra bunden. Her er 8Tallet et godt eksempel, som Marie Stender også har fulgt som forsker.
“Konjunkturerne vendte netop da 8Tallet blev bygget, og developerne skulle tænke nyt. Boligerne blev mere rå og skrabede, men også billigere. Der blev skabt en fortælling om at 8Tallet var en landsby. Man understøttede en pioner-ånd blandt beboerne. De fik deres eget intranet, værksted, café osv. Og tallet 8 gik igen alle steder. Der opstod et stærkt fællesskab, og det findes så vidt jeg ved stadig. Men det har beboerne selv æren for. Det er dem, som skaber det varige og bæredygtige byliv, ikke placemakerne,” siger Marie Stender.
Robust og fleksibel
I dag har placemaking taget ved lære af finans-, corona- og klimakrise. En god placemaking skal være både robust og fleksibel.
“Og så har naturen gjort sit indtog i stedskabelsen. Nu er renderingerne fyldt med vilde dyr, planter og vand, imens skaterne og fortovscafeerne har fået mindre plads. Men sagen er, at det levede og oplevede sted altid vil være noget andet end det designede. Risikoen ved det overdesignede sted er at det ikke er robust og fleksibelt nok. Derfor skal steder fortsat evalueres, tilpasses og udvikles,” siger hun.
Unikke kvaliteter
I forhold til Ørestad tænker Marie Stender, at bydelen faktisk er meget anderledes end andre nye byområder. Så måske skulle man ikke fokusere så meget på det, der mangler:
“Alle vil have butiksliv, men butiskdøden er et globalt problem som ikke løses af Ørestad alene. Til gengæld er her nogle helt unikke kvaliteter. Naturen, lyset og freden. Det vigtige er at spørge sig selv og dem der bruger stedet: Hvad kan netop dette sted, og hvad skal det kunne? siger Marie Stender.