Hun har været kommunalpolitiker siden 2014. Før det var hun ‘organisationsmenneske’, som hun selv beskriver det. Hun har arbejdet med udviklingsbistand i 10 år i USA, Frankrig, Georgien og Zambia. Hun er i dag ansat i FN Byen i Nordhavn og arbejder med at implementere Paris-aftalen i udviklingslande, som skal have hjælp til klimaomstilling.
”Mange af de ting, jeg arbejder med der, kan jeg være med til at få implementeret i København,” fortæller Mette Annelie Rasmussen, medlem af Teknik- og Miljøudvalget for Radikale Venstre.
I 2014 blev hun ringet op af Radikale Venstre: ”Kommunalpolitik var langt fra international udvikling. Jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle være politiker, men da muligheden opstod, tænkte jeg, at jeg godt kunne være med til at sætte mit præg på København, dér hvor vi kan gøre det bedre.” Det har hun nu gjort i to valgperioder, og hun håber på en tredje.
Ny cykelrute i Ørestad Hendes helt store ambition er den bæredygtige omstilling, og her tænker hun bl.a. i cykelinfrastruktur:
”København skal være verdens bedste cykelby. Det er sundt, og man forurener ikke, så det er godt klimamæssigt. Så det bruger jeg meget energi på. Vi har en tradition for at være en god cykelby, men der er rift om anlægsmidlerne, så der har hele tiden skullet presses på for at få bedre og flere cykelstier. Det gælder også i Ørestad,” siger hun.
Mette Annelie Rasmussen har et helt konkret forslag til bedre cykelinfrastruktur i bydelen:
“Ørestads mange beboere skal nemt kunne cykle til Indre By. Lad os lave en bro eller tunnel over Vejlands Allé og dermed skabe en lang, uafbrudt cykelrute på over 5 km fra Ørestad Syd til Islands Brygge. Allerede i dag er der en rigtig god cykelsti hele vejen fra ydre Ørestad ind til Islands Brygge. Men golfbanen og Vejlands Allé ødelægger den helt oplagte, grønne cykelrute. Ved Vejlands Allé er det nærmest umuligt for cyklister at krydse. I stedet for at lægge forhindringer i vejen for cyklisterne, burde vi give cyklerne førsteret, og det vil jeg presse på for.”
Her skal den nye cykelbro eller -tunnel være ifølge Mette Annelie. Den grønne cykelrute kan gå ind gennem golfbanen ad Kanonvej og ende helt ude på spidsen af Ørestad Syd.
Lyt til borgerne Ifølge Mette Annelie har beboerne i Ørestad et ‘drive’, som politikerne skal tage godt imod: ”Der sker hele tiden noget nyt, og der er et drive, jeg super godt kan lide. Kig bare på Asgers Have. Det er et projekt, som er startet helt fra bunden af lokale beboere. Det interessant at se, hvordan man kan mobilisere herude. Den kraft fra borgerne skal vi lytte til, for borgerne får idéer, som vi kan gøre til virkelighed,” siger hun.
Hun er specielt begejstret for idéen om Asgers Have: ”Som kommualpolitiker er man ‘fritidspolitiker’, så man kan ikke kende hele byen. Derfor er det er vigtigt, at borgerne kontakter os både med ros og ris og gode idéer, så vi kan få fikset nogle ting. Nu har vi fået sat Asgers Have på skinner, og det er aldrig gjort før – at lave en tagfarm på et P-hus. Jeg glæder mig til at fortælle vores internationale gæster om Asgers Have – og hvordan vi bygger en grøn by.”
Hun mener at politikerne skal blive endnu bedre til at lytte til borgerne: ”Jeg prøver at være tilgængelig for borgergrupper, og jeg vil gerne mødes med dem. Det skal vi som borgerrepræsentanter, og det kan vi blive bedre til. I den næste periode er jeg sikker på, at vi kommer til at åbne Rådhuset mere op for borgerne, for det er den vej, det skal gå.”
Hold fast i lokalplanerne Det er ifølge hende vigtigt at holde fast i lokalplanerne for at lykkes med et aktivt gadeliv: ”Jeg synes, at Ørestad er blevet en fed by, og jeg forstår ikke, når nogen siger at den er en fiasko. Men det kan godt blive bedre, og vi skal holde fast i lokalplanerne, så grundetagerne skal være til publikumsorienterede erhverv, som skaber mere liv. Det er jo fedt at gå her i dag med grønne områder og masser af boliger, men hvis folk kan hænge ud flere steder, så kommer der endnu mere liv, og det bliver også en tryggere bydel, hvis der er mennesker i byrummet. Asger Jorns Allé har været omdrejningspunktet for kritik, og der skal vi altså i mål med en ordentlig strøggade, der bliver helt sin egen med masser af mennesker som fylder byrummet med den der Ørestad-energi..”
Mange af boligbyggerierne er dog stadig endt uden eller med meget få butikker i stueetagen? For eksempel Generationernes Hus?
”Man kunne have gjort det noget før, men vi er alle mennesker, der laver fejl, og den største fejl er ikke at rette op på dem. For Radikale Venstre er det helt essentielt, at vi sikrer, at der kommer publikumsorienterede erhvervsarealer i stueetagen i de kommende byggerier,” siger hun.
Pas på de grønne områder ”Vi skal passe på de grønne områder, vi har. Og vi kan sagtens udnytte byrummene bedre, så der bliver plads til det, vi mangler. For eksempel er der masser af plads her omkring Royal Arena. Pladsen bliver kun brugt til lange køer, når der er events i arenaen. Vi skal blive bedre til at dele vores fællesarealer. Hvordan det teknisk og juridisk skal skrues sammen, må vi finde ud af, men det er underligt, at vi ved, hvad vi mangler – plads til sportsfaciliteter eksempelvis – uden at skabe pladsen til det. Vi skal bruge den plads, vi allerede har i byen,” slår hun fast.
I var med til at godkende lokalplanen for byggeriet på Amager Fælled i februar. Sagen kører stadigvæk efter to afgørelser og en kendelse i byretten. Hvor står I?
”Vi afventer og ser, hvad nævnene kommer med. Siger de, at de vender tommelfingeren ned ad, og at det ikke er foreneligt med miljøbeskyttelseslovgivningen, så er der jo en ny situation, og så må vi gøre noget andet. Men jeg vil godt sige, at byggeriet på Amager fælled har været en af de sværeste beslutninger, jeg har været med til at tage.”
Kunne I ikke bare have stået uden for?
”Jo, men så var der nok blevet en lokalplan alligevel, og hvordan var den så kommet til at se ud? Det kan vi ikke vide, vi gik ind i det for at sætte vores grønne præg på beslutningen, men vi gjorde det med et tungt hjerte.”
Var det for at kunne bevare et samarbejde med de andre partier?
”Når der alligevel var et flertal, så ville vi gerne være med ved bordet. Jeg ville ønske, at vi aldrig skulle have taget stilling til det, men det er jo vælgerne, der beslutter, hvordan man sætter en borgerrepræsentation sammen.”
Det er vel ikke sikkert, at vælgerne vidste, at det blev besluttet?
”Nej, det kan man jo bruge meget tid og spalteplads på at diskutere.”
Ifølge Epinion er 76 % af københavnerne imod byggeriet. Hvis klagenævnene kommer med en nedadvendt tommelfinger, kan det så ske, at Radikale Venstre også trækker sig lige som DF?
”Så ville det være en ny situation. Vi venter på nævnene. Siger de, at vi ikke er inden for lovgivningen, må vi jo sætte os ned og finde ud af det. Jeg er også overrasket over det, der er kommet frem, for vi har spurgt mange gange, om miljøbeskyttelsen var i orden.”
Så et grønt byggeri på Amager Fælled vil bidrage til en grønnere by?
”Det har hvert fald et lavere CO2-udtryk end andre byggerier. Om det udligner det indgreb, der bliver lavet i naturen, det venter vi jo på at klagenævnene skal afgøre.
Men uanset hvad, så ser det ikke ud til, at I er på lige fod med flertallet af københavnerne?
”Jeg tror, at mange københavnere ønsker en grøn by. Amager Fælled er en del af den grønne dagsorden, men omstillingen af trafikken, flere billige boliger og bæredygtigt byggeri er lige så vigtige dele,” siger Mette Annelie Rasmussen, og tilføjer: “I øvrigt kan Ørestad bidrage endnu mere, end den allerede gør, til den nødvendige omstilling. Der skal etableres flere el-ladestandere i Ørestad, og så skal der være nogle bedre delebils-ordninger. På den måde vil Ørestad bidrage mere til København som kommende CO2-neutral by.”
