Rebbe og Nyborg Madsen på Stamsted

Mandag 6. november afholder Stamsted et lille kulturarrangement, hvor Alex Nyborg Madsen og Søren Rebbe kommer og deler ud af deres oplevelser.

Stamsted på Else Alfelts Vej åbnede i maj 2023 har allerede haft en del forskellige arrangementer, såsom Strik&Drik og musikquizzer. Men det er første gang at der kommer egentlige gæster til at optræde.

‘Brødrene’ hedder arrangementet på Stamsted mandag den 6. november kl. 19.30 – 21.00.

Alex Nyborg Madsen & Søren Rebbe har tilsammen 80 års erfaring med radio, Tv, film og fodbold- og musikbranchen, og holder foredrag spækket med anekdoter fra deres virke og alle de spændende personligheder fra ind- og udland som de har mødt undervejs, og om deres egne kampe med alkohomisbrug og invaliderende overvægt. 

Med formidlingslyst og uhøjtidelig selvironi deler de ud af deres store samling af sjove og rørende anekdoter fra deres mange møder og oplevelser, ganske uformelt og under dogmet ”Vi kunne jo prøve med sandheden”.

Pris pr. billet kr. 195. Der er 30 billetter ialt, så først til mølle. Der kan bookes billet her: billetter@stamstedbar.dk

Du skal have abonnement for at læse denne artikel     Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve