Rejsegilde i Fælledby

24. september var der rejsegilde for de første 71 boliger i Fælledby.

Kransen blev hejst og der var fest for håndværkerne, der bygger løs på Fælledbys første boligkarré, som skal stå klar til indflytning allerede til foråret i bydelens nordøstlige nabolag.
Byggeriet er tegnet af Holscher Nordberg og opføres i træ som det primære materiale via et modulsystem fra danske Scandi Byg, som er totalentreprenør på projektet.

Projektselskabet bag Fælledby åbnede for udlejningen af ‘Ejendom C6’ i august måned, og over halvdelen af de 71 boliger er nu udlejet eller reserveret.
I juni måned gik Fælledby i markedet med 35 ud af i alt 101 ejerboliger i ‘Ejendom C4’. Også her blev over halvdelen af de udbudte boliger reserveret indenfor de første dage.

Fælledby skal i alt have 2000 boliger. Dertil kommer skole, daginstitutioner, supermarked, sundhedshus og parkeringhus, samt et mindre antal erhvervslejemål.

Fotos: fælledby.dk

Du skal have abonnement for at læse denne artikel     Få adgang til Ørestad Avis - Første måned på gratis prøve
Translate »